Folk fra Sjælland og øerne frarådes at rejse til Norge

Rejsende til Norge fra fire danske regioner skal i karantæne ved ankomst. Kun Region Syddanmark er undtaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udenrigsministeriets Borgerservice har opdateret sin rejsevejledning for Norge, hvor alle ikke-nødvendige rejser nu frarådes.

Det fremgår af ministeriets hjemmeside kort efter midnat natten til mandag.

Opdateringen skyldes, at den norske regering fra mandag har ændret karantænekrav for borgere fra fire danske regioner samt Færøerne.

Det er kun Region Syddanmark og Grønland, der er undtaget karantænekrav.

Fra Region Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland skal turister i selvisolation, når de rejser ind i Norge.

Læs også
Delta-smitten stiger - flere populære rejsemål går fra grøn til gul
Læs også
Delta-smitten stiger - flere populære rejsemål går fra grøn til gul

Karantænen varer som udgangspunkt ti dage. Man kan dog bryde karantænen, hvis man bliver testet negativ i en PCR-test på syvende dagen.

Det er dog ikke sikkert, at man bliver nødt til at aflyse sin tur til Norge, selv om landets regering har strammet reglerne.

Er man færdigvaccineret mod covid-19, kan man nemlig stadig rejse ind i landet uden at gå i karantæne. Det samme gælder, hvis man har været smittet med covid-19 inden for de seneste seks måneder.

Med Udenrigsministeriets Borgerservices nye opdatering er hele Region Hovedstaden farvet rød, mens de tre andre pågældende regioner er farvet orange.

Grønland og Region Syddanmark er fortsat grønne, som tilfældet har været den seneste tid.

Læs også
Nærkontakter i tredje led til Delta-smittede kan droppe isolation
Læs også
Nærkontakter i tredje led til Delta-smittede kan droppe isolation

Udmeldingen om de ændrede rejserestriktioner kom fra den norske regering fredag.

Det sker i kølvandet på, at Danmark i den seneste uge har oplevet et stigende antal smittede med coronavirus.

Lørdag var fjerde dag i den seneste uge, at smittetallet var over 1000. Onsdag var smittetallet 1202, hvilket var det højeste siden 21. maj. Søndag faldt smittetallet dog til 641 på et døgn.

Natten til mandag har Udenrigsministeriets Borgerservice desuden lempet sin rejsevejledning for rejsende til Irland.

Landet er nu farvet gult i stedet for orange, hvilket betyder, at man ikke behøver at gå i karantæne, når man vender tilbage til Danmark, ligesom at Danmark ikke fraråder rejser dertil.

Er et land orange, fraråder Danmark ikke-nødvendige rejser dertil.


Nyhedsoverblik