Det fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tidligt lørdag morgen.
Aftalen giver fra 2022 mennesker med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv ret til at trække sig tidligere tilbage.
Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet.
Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
Det fremgår af aftalen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.
Måtte kæmpe med DF
Aftalen er kommet i stand efter et langstrakt forhandlingsforløb fredag og natten til lørdag i Beskæftigelsesministeriet, hvor beskæftigelsesministeren først måtte kæmpe lidt med DF.
Partiet lod de andre partier vente forgæves til det planlagte forhandlingsmøde fredag klokken 13, så partierne kom først til at forhandle sammen fra ved 21-tiden.
Her kan du læse om pensionsaftalen:
- Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
- Med aftalen prioriterer aftalepartierne at afsætte cirka 3,5 milliarder kroner årligt til en ret til tidlig pension.
- Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med enten elevløn eller SU også med.
På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man eksempelvis har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs ad flere omgange eller har været i praktik under uddannelse. - I aftalen er der også fokus på at styrke arbejdsmiljøet. Der er eksempelvis afsat 100 millioner kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Derudover bliver der sat penge af til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for den offentlige sektor. - Aftalepartierne er enige om, at personer tilmeldt efterlønsordningen skal have mulighed for at få tilbagebetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen. Der sker ikke andre ændringer i efterlønsordningen.
- 41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
- Med aftalen har partierne også peget på finansiering for 450 millioner kroner fra 2024 til at lempe reglerne for at få seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.
- Aftalen finansieres blandt andet gennem et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor og en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats.
- Regeringen vil i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år, så de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
DF spillede undervejs ind med ønsker til, hvordan retten til den tidlige pension skal finansieres, herunder med et deltagergebyr på 2000 kroner på de danske sprogskoler.
Det kunne ifølge finansordfører René Christensen (DF) give 150 millioner kroner årligt i statskassen.
Regeringen, SF og Enhedslisten ønskede at finansiere noget af aftalen via højere skatter og afgifter.
Kan sætte flueben ved det mest omtalte valgløfte
Til sidst lykkedes det for Peter Hummelgaard at få en aftale i hus.
Det betyder, at statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen kan sætte flueben ud for Socialdemokratiets mest omtalte valgløfte fra folketingsvalget i juni sidste år.
Tilbage i januar 2019, da Socialdemokratiet stadig var i opposition, lancerede partiet forslaget om en ret til tidlig pension, som partiet ville afsætte tre milliarder kroner til årligt.
Retten skulle gælde dem, der var blevet nedslidte, samt dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.
Bryggeriarbejderen Arne Juhl blev på plakater med teksten "Nu er det Arnes tur" gjort til selve symbolet på den gruppe, der havde brug for en ret til tidlig pension.
Kritiseret for flere ting
Først i august i år kom regeringen med sit endelige udspil til den tidlige pension, som partierne siden har forhandlet om.
I udspillet fremgik det, at man skal have været mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år, for at kunne opnå retten til tidlig pension. Perioder på barsel og dagpenge kan tælle med i regnestykket.
Regeringen blev kritiseret for at fokusere for ensidigt på antal år på arbejdsmarkedet og mindre på nedslidning, og at man risikerede, at mennesker kunne gå tidligere på pension, selv om de ikke var nedslidte.
Faggrupper som for eksempel Dansk Sygeplejeråd ytrede sig kritisk over, at for få sygeplejersker kunne få pensionen.
Ud over aftalen om en ret til tidlig pension har aftalepartierne indgået en aftale om at udvide den eksisterende ordning med seniorpension.
Den blev indgået kort før folketingsvalget sidste år af den daværende VLAK-regering, De Radikale og Dansk Folkeparti. Senere tilsluttede Socialdemokratiet sig også ordningen.