Flere kommuner overvejer besparelser på daginstitutioner

Budgetudspil viser ifølge BUPL, at flere kommuner i vores region overvejer besparelser på daginstitutionerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Folketinget er et flertal enige om, at der skal laves minimumsnormeringer i daginstitutionerne - altså en bund for hvor mange børn, der må være per voksen.

quote Vi er lige vidt, når kommunerne tager imod penge fra Christiansborg med den ene hånd og sparer med den anden

Elisa Rimpler, formand for BUPL

Men mens Folketinget har aftalt at tilføre flere penge, indeholder en lang række kommuners budgetudspil ifølge pædagogernes fagforening, BUPL, besparelser på daginstitutionerne eller et sparekatalog, hvor besparelser i daginstitutionerne er en mulighed.

- Vi er lige vidt, når kommunerne tager imod penge fra Christiansborg med den ene hånd og sparer med den anden, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Børnehuset ved Diget
Læs også
Får penge til bedre normeringer - nu slår vuggestuer og børnehaver i Næstved pædagogjob op
Børnehuset ved Diget
Læs også
Får penge til bedre normeringer - nu slår vuggestuer og børnehaver i Næstved pædagogjob op

Hun minder om, at daginstitutionernes vilkår i høj grad afgøres lokalt, da det er kommunerne, der står for daginstitutionerne.

- Det er ekstremt vigtigt, at man husker, at der er noget, som Christiansborg kan gøre - de kan lave nogle love og sende nogle signaler - men hvis ikke politikerne lokalt prioriterer den her dagsorden, så bliver det svært, siger hun.

38 kommuner lægger op til besparelser 

BUPL har gennemgået budgetter og budgetudspil i 86 kommuner. Her har de fundet 38 kommuner, hvor BUPL mener, der er lagt op til forringelser.

I TV2 ØSTs dækningsområde drejer det sig om Lolland Kommune, Vordingborg Kommune, Faxe Kommune, Stevns Kommune og Ringsted Kommune. 

Læs også
Coronakrisen giver bedre normering og gladere børn
Læs også
Coronakrisen giver bedre normering og gladere børn

I nogle af de 86 kommuner er der også kommuner, hvor daginstitutionsområdet har udsigt til flere penge, men hvor BUPL er uenige med kommunerne om, hvad der skal til for at tage højde for flere børn i daginstitutionerne.

Da det ifølge BUPL betyder flere børn per voksen, tælles det med som en forringelse.

 


Nyhedsoverblik