Politiet har indført en beløbsgrænse, der kan afgøre, om en sag om it-kriminalitet skal efterforskes.
Det skriver Jyllands-Posten.
Hvis jeg er blevet svindlet for eksempelvis under 1500 kroner, vil jeg stadig have lov til at forvente, at politiet tager det alvorligt og efterforsker sagen
Flere partier bag flerårsaftalen om politiet og anklagemyndigheden er utilfredse med, at politiet har indført beløbsgrænsen uden forligspartiernes godkendelse.
Blandt dem er Dansk Folkeparti.
- Hvis jeg er blevet svindlet for eksempelvis under 1500 kroner, vil jeg stadig have lov til at forvente, at politiet tager det alvorligt og efterforsker sagen. Alternativet er dybt bekymrende, nemlig at folk stopper med at anmelde, fordi der alligevel ikke sker noget. Så smuldrer tilliden til vores retssystem og retsstat, siger partiets retsordfører, Peter Kofod, til Jyllands-Posten.
Antallet af sager stiger
Tal fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viser ifølge avisen, at antallet af sager om it-relateret økonomisk kriminalitet hos politiet er vokset år for år.
Lige nu ligger der næsten 30.000 sager og venter på at blive færdigbehandlet.
Med i politiforliget er Dansk Folkeparti, SF, De Konservative, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Nye Borgerlige.
Ligesom Peter Kofod er De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, frustreret over, at politiet har indført en beløbsgrænse uden godkendelse i forligskredsen.
Hun frygter, at "kriminelle vil gå under radaren ved at svindle i småtingsafdelingen, men gøre det over for mange", hvis man indfører en bagatelgrænse. Det siger hun til Jyllands-Posten.
Mai Mercado forventer, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) indkalder til et møde i forligskredsen om sagen.
Politiet ønsker ikke at oplyse beløbsgrænsens størrelse. Hvis beløbets størrelse kommer frem, kan det give forbrydere opskriften på, hvordan de kan undgå at blive fanget, mener politiet.