Flere dyr bliver påkørt - men der er alt for få hundeførere til at finde dem

Antallet af påkørte dyr stiger. Samtidig falder antallet af særligt uddannede hunde og hundeførere, der kan opspore dyrene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bennet Onsvig har et helt særligt forhold til sine to gule labradorer Frede og Bosse. For udover, at de er søde og glade familiehunde, så har han trænet dem til at være dygtige schweisshunde.

En schweisshund er en hund, der er trænet til at følge et blodspor fra et dyr, der enten er blevet anskudt eller blevet påkørt af en bil. Det er en vigtig opgave, da et skadet dyr, der løber videre skal indfanges hurtigst muligt.

Og netop schweisshunde og deres førere er der brug for, for der bliver årligt indrapporteret mere end 7.000 påkørsler af dyr.

quote Dyrene kan jo ikke gøre for, at de bliver påkørt, eller hvis jægerne får anskudt dem

Bennet Onsvig, schweisshundefører

Frivilligt arbejde

Bennet Onsvig arbejder som direktør i et stort VVS-firma, men ved siden af bruger han cirka 10 timer frivilligt om ugen på at tage ud og indfange og aflive anskudte og påkørte dyr. Årligt har han mellem 160-180 eftersøgninger af påkørte dyr. 

- Det er ikke lønnet. Det er noget, jeg gør, fordi jeg gerne vil gøre en forskel. Dyrene kan jo ikke gøre for, at de bliver påkørt, eller hvis jægerne får anskudt dem, siger Bennet Onsvig., schweisshundefører.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der indrapporteres årligt mere end 7000 påkørsler af dyr. netop derfor er der brug for flere schweisshundeførere.
Der indrapporteres årligt mere end 7000 påkørsler af dyr. netop derfor er der brug for flere schweisshundeførere. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Erfarne jægere søges

På Sjælland mangler der fem mand til at varetage opgaven som schweisshundefører, men antallet forventes snart at stige, da mange af de nuværende hundeførere er på vej på pension.

- Vi har nogle geografiske områder, hvor vi godt kunne tænke os at blive bedre dækket ind og få nogle nye kollegaer, så vi kan tage de eftersøgninger, der er. Det er Slagelse, Skælskør, Korsør, Fuglebjerg, Vordingborg og på Lolland og Falster, siger Bennet Onsvig.

Narkohunden Kashmir
Læs også
Danmarks dygtigste narkohunde gør søgning efter stoffer til en leg
Narkohunden Kashmir
Læs også
Danmarks dygtigste narkohunde gør søgning efter stoffer til en leg

For at komme i betragtning som schweisshundefører skal man gennemgå et træningsprogram og være en erfaren jæger.


Nyhedsoverblik