Flere borgere snydt – udgav sig for at være fra politiet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer imod opringninger fra personer, som udgiver sig for at være fra politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere borgere i regionen har i løbet af de seneste dage oplevet at blive ringet op af personer, som udgiver sig for at være fra politiet, men som ikke er det.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

Politiet anser det for at være et forsøg på at finde ud af, hvor det er umagen værd at begå indbrud efterfølgende.

Derfor udsender politiet nu en advarsel og opfordrer borgere til ikke at udlevere oplysninger over telefonen og heller ikke ligge inde med større kontantbeløb.

To kvinder fra Nykøbing F. blev snydt

To kvinder fra Nykøbing Falster har inden for det seneste døgn oplevet at blive ringet op af personer, der fortalte, at de ringede fra politiet.

Den ene var en 79-årig kvinde, som blev ringet op af en mand onsdag formiddag. Han udgav sig for at være fra politiet og begyndte at udspørge hende om, hvilke værdier hun havde i sit hjem. Manden i telefonen forklarede, at der var udlændinge, som huserede i området – men at politiet også var massivt til stede. Kvinden lagde på, da hun i røret kunne høre, at der i baggrunden blev talt på et andet sprog end dansk.

Den anden person var en 73-årig kvinde fra Nykøbing Falster. Onsdag aften blev hun ringet op af en mand, der også udgav sig for at være fra politiet og udspurgte hende om, hvilke værdier – herunder et større kontantbeløb – der befandt sig i hjemmet. 

Da kvinden konfronterede manden i telefonen, sagde han, at det bare var telefonfis og lagde på.

Læs også
Ældre borgere snydt af falske bankmænd – tropper op på bopæl
Læs også
Ældre borgere snydt af falske bankmænd – tropper op på bopæl

Også i Faxe blev en 73-årig kvinde ringet op onsdag formiddag af en mand, der udgav sig for at være fra politiet. 

Også han begyndte at udspørge kvinden om, hvor mange værdier hun havde i hjemmet og i banken. Først efter samtalen blev kvinden i tvivl om, hvorvidt der var tale om svindel.


Nyhedsoverblik