Flere biler kørt sammen på Sydmotorvejen - uheldet skaber kø

Politi og redningsmandskab er på vej til et uheld på Sydmotorvejen i sydgående retning, hvor fire-fem biler er kørt sammen. Det skaber ekstra rejsetid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere biler er kørt sammen på Sydmotorvejen fredag eftermiddag.

Uheldet er sket i sydgående retning mellem afkørsel 35 og 36, hvor fire-fem biler kørt sammen. En af bilerne ligger på siden.

- Alle ude. Vi er på vej til stedet. Ikke yderligere lige nu, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Klokken næsten 15.00 er alle spor igen åbent på Sydmotorvejen, oplyser P4.

Uheldet kan passeres, men skaber kødannelse

Uheldet skaber ekstra kø i fredagstrafikken, og bilister må forvente forlænget rejsetid på op til 10 minutter. 

Politi og redningsmandskab er på stedet.

Ifølge Vejdirektoratet forventes rednings- og oprydningsarbejdet tidligst afsluttet klokken 14:45.

TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt.

Opdatering
Clock27. dec 2020, kl. 13:58
Artiklen er opdateret med oplysninger fra P4 om, at alle spor igen er farbare.