Danmarks Fiskeriforening langer heftigt ud efter finanslovaftalen, som ifølge foreningen "trækker tæppet væk" under en række danske fiskere.
I den delaftale for finansloven for 2022 på det grønne område, der blev præsenteret lørdag, står der blandt andet, at der næste år etableres en trawlfri zone i Bælthavet. Det dækker Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt.
Jeg er rystet over det her
- Det her er en skandale, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, i en pressemeddelelse.
- Man sidder i Finansministeriet og forhandler om ting, man øjensynligt ikke har en døjt forstand på. Det her betyder lukning af arbejdspladser og fiskerihavne og får vidtgående konsekvenser i mange lokalsamfund.
- Tæppet rives væk under en række af vores medlemmer, og vi er ikke så meget som blevet hørt undervejs. Det er en uhørt magtfuldkommenhed og en hån mod fiskeriet, siger Svend-Erik Andersen.
- Jeg er rystet
Den trawlfrie zone skal ifølge aftalen bidrage til at skabe et bedre havmiljø. Ifølge aftalen sker det blandt andet ved "fremme af skånsomme fiskerier" og ved at "forbedre gyde- og opvækstforhold".
Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, tilføjer, at dansk fiskeri først er ved at komme sig over lukningen af torskefiskeri i Østersøen.
- Jeg er rystet over det her. Jeg troede, regeringen havde brændt fingrene rigeligt på at lukke arbejdspladser i selvstændige private erhverv uden at inddrage dem. Men det er åbenbart ikke slut endnu.
- Det her er et nyt lavpunkt. Hvis politikerne igen og igen bare laver aftaler uden at have os med på råd, så er det svært for mine medlemmer at tro på, at der er en reel vilje på Christiansborg til at bevare dansk fiskeri, siger Allan Buch.
Han mener, at lukningen af bælterne vil få alvorlige konsekvenser for lokalområderne. Fiskerihavne vil ifølge ham lukke og aktiviteten på land vil falde voldsomt. 90 procent af økonomien i dansk fiskeri kommer fra trawlfiskeriet, siger han.