Sne og slud gav 18 uheld - sådan kører du sikkert i den kolde tid

Falck har haft en travl nat. For nattens slud, hagl og regn har ført til i alt 18 motorvejsuheld fordelt over hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Der har været en del at se til i nat, lyder meldingen fra Falcks driftskoordinator Jesper Milo.

Nattens regn og slud har nemlig resulteret i hele 18 uheld på motorveje landet over, og det sendte Falck på arbejde og resulterede i køer over hele landet. Det skriver Falck i en pressemeddelelse.

quote Det kommer bag på folk hvert år, når vejene begynder at være glatte

Jesper Milo, Falcks driftskoordinator

Det største uheld fandt sted ved Solrød Strand, hvor otte biler var involveret, fire af uheldene skete omkring Skanderborg, og de øvrige 13 ulykker skete blandt andet på Sjælland og i Nordjylland, Greve og Hillerød.

Der har også været flere uheld på Sydsjælland.

Det kommer bag på folk hvert år

De mange uheld skyldes ifølge Falck en blanding af overraskende vintervejr og uforberedte bilister. I nat var nemlig en af de første med sne, regn og slud i år.

- Det kommer bag på folk hvert år, når vejene begynder at være glatte, og derfor ser vi altid mange uheld på de første dage med den slags vejr. Desuden var solen fremme i går, så regn var svært at se, forklarer Jesper Milo.

Glat vejr
Læs også
DMI advarer om giftig cocktail på vejene - fire uheld på Sydsjælland
Glat vejr
Læs også
DMI advarer om giftig cocktail på vejene - fire uheld på Sydsjælland

Den specielle vejrsituation i år har muligvis også haft noget at sige og kan ifølge Jesper Milo være forklaringen på, hvorfor natten til tirsdag har været usædvanlig travl for Falck.

- Vintermånederne har været lune og forholdsvis frostfri, så folk har muligvis helt glemt, hvor svært det er at køre på de glatte veje, siger han.

Falck opfordrer til at køre forsigtigt

Falck kan ikke bekræfte, at alle 18 uheld er sket på grund af glatføre, men vejret taget i betragtning er det sandsynligt, at langt de fleste af uheldene er forårsaget af de sneglatte veje.

Falck opfordrer bilister til at være ekstra forsigtige, hvis der igen skulle komme nedbør og lave temperaturer.

3 gode råd til at undgå uheld i de kolde måneder:

 

  1. Tjek temperaturen og overvej nattefrost
    Er temperaturen omkring frysepunktet, er vejene ofte glatte. Derfor skal man være ekstra forsigtig på meget kolde dage. Selvom temperaturen er over frysepunktet, når du kører afsted, kan der stadig være glat på vejene efter en nat med nattefrost, så nattetemperaturerne er lige så vigtige at kende.
     
  2. Hold afstand
    Rigtig mange færdselsuheld kunne være undgået, hvis bilerne havde holdt en passende afstand. Husk derfor at holde en god afstand til den forankørende bilist, især når bremserne bliver udfordrede på de glatte veje.
     
  3. Kør efter forholdene
    Tag altid ekstra forholdsregler når du kører i regn, sne og frost. Sænk farten og sørg for at være ekstra opmærksom på vejforholdene, hvor du kører.

Nyhedsoverblik