14 ud af 34 undersøgte videregående uddannelsesinstitutioner har mellem 2018 og 2020 brugt cirka 23 millioner kroner på agenter i 46 lande, der skulle finde internationale studerende, som skulle komme og studere i Danmark.
Det viser en undersøgelse foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet, skriver Berlingske.
De millioner af kroner er jo penge, der kunne være brugt på uddannelse.
- De millioner af kroner er jo penge, der kunne være brugt på uddannelse. Det havde jeg hellere set pengene blev brugt på. Derfor er vi nødt til at tale om, hvordan de indretter det her system, og hvad det er for nogle rammer, vi stiller op, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Ritzau.
Zealand brugte 2,9 millioner
En af uddannelsesinstitutionerne, der har brugt penge på at finde udenlandske studerende, er Zealand (tidligere Erhvervsakademi Sjælland, red.), som har uddannelser i Holbæk, Køge, Nykøbing Falster, Næstved, Roskilde og Slagelse. Erhvervsakademiet Zealand brugte ifølge undersøgelsen mere end 2,9 millioner kroner på agenterne mellem 2018 og 2020.
Pengene til agenter er dog godt givet ud, mener ressourcedirektør ved Zealand Rasmus Aare Nielsen.
- Agenter screener den studerende. Det er med til at sikre, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer og midler til at studere i Danmark og er afklaret omkring, hvad det vil sige at læse i Danmark, siger han til Berlingske.
Stigende udgifter til udlændinges SU
Ministeren siger derimod, at hun vil "have det stoppet", især taget i betragtning af, hvor meget SU'en til studerende fra EU- og EØS-lande forventes at stige i de næste par år.
Studerende fra EU- og EØS-lande kan få SU, når de studerer i Danmark, hvis de som vandrende arbejdstagere arbejder 10 til 12 timer om ugen ved siden af deres studie.
Ifølge en prognose fra ministeriet kan SU-udgifter til de vandrende arbejdstagere stige til 650 millioner kroner årligt i 2023. Den er lige nu cirka 528 millioner kroner om året.
Det beløb er for højt, og derfor venter der politiske drøftelser, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
- Vi har en politisk opgave forude, hvor vi skal nedbringe antallet af unge europæere, der kommer til Danmark og får en gratis uddannelse og SU oveni. Det har vi et forlig omkring. Der skal bedre balance i det system, fordi for få af dem bliver bagefter og arbejder, siger hun.
Om det skal ske ved at optage færre udenlandske studerende, forbyde agenterne eller se på de tilskud, som uddannelsesinstitutionerne får ved at have udenlandske studerende, skal der være "bred diskussion" om.
Fagligt svage nepalesere på RUC
At uddannelsesinstitutioner betalte udenlandske agenter for at finde internationale studerende til danske uddannelser vakte også opsigt i 2018.
De faglige forudsætninger skal selvfølgelig være i orden, når man kommer til Danmark for at tage en uddannelse
En række nepalesiske studerende var kommet til Danmark for at studere på handelsskolen Niels Brock og senere læste de på Roskilde Universitet (RUC). Undervisere på RUC sagde, at de studerende kom med et utilstrækkeligt fagligt niveau.
Niels Brock havde betalt mellem 8700 og 22.000 danske kroner i kommission til udenlandske agenter, der havde fundet de udvekslingsstuderende.
- Det undrer mig, og derfor har jeg bedt ministeriet kigge nærmere på sagen. De faglige forudsætninger skal selvfølgelig være i orden, når man kommer til Danmark for at tage en uddannelse, sagde daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).