Endnu en dansker er blevet testet positiv for coronavirus

En person er blevet testet positiv for coronavirusset på Rigshospitalet i København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endnu en dansker er blevet testet positiv for coronavirusset. Personen blev syg med hoste efter en nylig skiferie i Norditalien, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Personen kom hjem fra skiferie i Norditalien den 15. februar og blev syg med hoste, feber med videre tre dage efter sin hjemkomst.

Vedkommende henvendte sig til egen læge i går, den 27. februar, og blev henvist til undersøgelse på Rigshospitalet.

Det skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

20200227-084148-l_10mb.jpg
Læs også
Hvordan smitter det? Få svar på spørgsmål om coronavirusset her
20200227-084148-l_10mb.jpg
Læs også
Hvordan smitter det? Få svar på spørgsmål om coronavirusset her

- Vores strategi er fortsat, at vi hurtigt inddæmmer smittespredningen ved at diagnosticere COVID-19 og behandle patienten under isolation, samtidig med at vi opsporer og håndterer de personer, der har haft tæt kontakt med de smittede, siger direktør Søren Brostrøm.

Sygehuset vil være i daglig kontakt med personen, og Styrelsen for Patientsikkerhed har sat vedkommende i hjemmeisolation med daglig tæt kontrol.

Læs også
Hospitaler klar til at håndtere corona-smitte: Ingen grund til panik
Læs også
Hospitaler klar til at håndtere corona-smitte: Ingen grund til panik

Styrelsen for Patientsikkerhed er samtidigt gået i gang med at opspore personer, der kan have været i tæt kontakt med patienten, skriver Sundhedsstyrelsen.

Torsdag blev det første danske smittetilfælde bekræftet.


Nyhedsoverblik