Endnu en dag med risiko for lokale skybrud

Det er fortsat en god ide at huske paraplyen. DMI lover både sol og regn- og tordenbyger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag gik det hårdt ud over Kalundborg, der blev ramt af et voldsomt skybrud. 

Faktisk var der tale om et dobbeltskybrud da hele 42 millimeter regn ramte byen. Det resulterede i at store dele af byen blev oversvømmet. 

Også tirsdag varsler DMI fortsat lokale skybrud og torden i hele landet undtagen på Bornholm. 

Politiets anbefalinger under skybrud og torden:

Bilister:

Bilister skal undlade at køre gennem større vandmængder, være opmærksomme på, at lysregulering kan slukke, og om muligt parkere et sted hvor der ikke er samlet meget vand.

Boligejere:

Boligejere kan gøre deres ved at forebygge oversvømmelser. Det kan man gøre ved at sikre, at tagrender ikke er stoppede, vinduer og døre er lukkede og være klar til at dække afløb og toiletter, hvis de begynder at flyde over.

Gående og cyklende:

Skal forsøge at finde et sikkert sted at opholde sig. Samt være opmærksomme på, at store vandmængder kan indeholde kloakvand, der kan medføre sygdom.

Desuden kan bakterieinfektionen leptospirose blandt andet overføres til vand, når druknede rotter skylles rundt og ud af spildevandsrør.

Ved lyn og torden:

Søg ikke ly under et træ eller i et telt under et træ. Undgå åbne pladser, tårne og høje steder.

Hvis man opholder sig i en bil, så bliv siddende med vinduerne lukkede.

Er man på cykel, så stå af og find et sikkert sted. Cykeldæk hjælper ikke som isolering, hvis man bliver ramt af lynet.

Hvis man ikke kan finde et sikkert sted, så kan man sætte sig på hug med samlede fødder, så man holder sig så lav som muligt.

Kilde: Politi.dk.

Bygerne forventes at opstå fra midt på dagen og dø ud i løbet af aftenen.

Ifølge DMI er det et større lavtryksområde over De Britiske Øer og Nordsøen, der sender fugtig og ustabil luft op over Danmark sydfra.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik