En times kø til kviktest - nu vil Falck fordoble kapaciteten

Flere steder er der op til en times kø til at blive kviktestet for coronavirus, derfor vil Falck nu fordoble testkapaciteten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er med at finde tålmodigheden frem, hvis man skal coronatestes ved Falcks kvikteststeder.

I Slagelse er der meldinger om helt op til en times kø, før man kan få stukket vatpinden i næsen. 

Men det er ikke kun i Slagelse, der er kø. I Holbæk har der ifølge Falcks egen hjemmeside været 45 minutters i kø lige nu, og ved begge teststeder i Faxe Kommune er der 30 minutters kø.

quote Hvis man har mulighed for det, så kom i ydertimerne

Alice Klitholm, Pressechef, Falck

Det er derfor næppe kvikt at få en kviktest hos Falck lige nu, og det har de også selv indset. Derfor skruer Falck op for testkapaciteten i Region Sjælland, så den inden udgangen af næste uge er fordoblet sammenlignet med nu.

- Vi arbejder lige nu på højtryk med at nedbringe ventetiden på vores kviktest, for den er for lang. Det gør vi ved at udvide testkapaciteten og ved at udvide antallet af steder, hvor man kan testet, siger Alice Klitholm, der er pressechef hos Falck.

Samtidig med, at der er lang kø til kviktest, er der lang ventetid på PCR-test. I Sorø Kommune er det først muligt at få en tid om fem dage, mens der er fire dages ventetid i Slagelse, Ringsted og Kalundborg, mens man i Næstved Kommune lige nu er to dages ventetid. 

Køen strækker sig lige nu, så langt øjet rækker i Slagelse.
Køen strækker sig lige nu, så langt øjet rækker i Slagelse. Foto: Emilie Grav - TV2 ØST

Stor efterspørgsel

På nuværende tidspunkt er den daglige testkapacitet 13.000 test, men inden udgangen af næste uge er den ifølge Alice Klitholm fordoblet til 26.000 daglige test.

- Efterspørgslen er lige nu virkelig stor på kviktest, og derfor holder vi hele tiden øje med udviklingen, så vi har mulighed for at opskalere igen, hvis det bliver nødvendigt, siger Alice Klitholm.

Læs også
Slut med at sende hele skoleklasser hjem - nu skal børnene kviktestes
Læs også
Slut med at sende hele skoleklasser hjem - nu skal børnene kviktestes

Derfor har hun også en opfordring til folk:

- Hold øje med vores hjemmeside, der står hvor lang ventetiden er, og hvis man har mulighed for det, så kom i ydertimerne, hvor der ikke er ligeså lang kø, afslutter hun. 

Du kan finde oversigt over de forskellige teststeder og deres ventetid her.


Nyhedsoverblik