Elever i oprør over gammelt udstyr - vicedirektør anerkender kampen

Lærlinge vil have bedre vilkår på erhvervsskolerne. På EUC i Holbæk bakker man op om kampen, men genkender ikke alle kritikpunkter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Knap halvanden uge efter afholdelsen af DM i Skills, der blandt andet har til formål at vise erhvervsuddannelsernes mange muligheder, står en række lærlinge frem i Politiken med en kritik af de forhold, de uddannes under.

De beskriver blandt andet, at det er gamle, slidte og utidssvarende maskiner, de har adgang til på skolerne.

I spidsen for lærlingeoprøret står Carl Emil Lind Christensen, der er formand for Dansk Metal Ungdom. 

Formanden for Dansk Metal Ungdom, Carl Emil Lind Christensen, står i spidsen for et fælles lærlingeopråb om for dårlige rammer på erhvervsskolerne.
Formanden for Dansk Metal Ungdom, Carl Emil Lind Christensen, står i spidsen for et fælles lærlingeopråb om for dårlige rammer på erhvervsskolerne. Foto: TV 2 NEWS

Til TV 2 News siger han tirsdag, at der mangler politisk fokus på at forbedre vilkårene ude på erhvervsuddannelserne.

- Det her handler om rammerne, vores værktøjer og teknologien ude på skolerne. Der er mange skoler, der har godt fokus på det her, men der er altså også lommer af Erhvervsskoledanmark, hvor det er 40 år gamle maskiner, man står ved, som far også er blevet udlært ved, og hvor værktøjet er for slidt, siger han. 

Støtter opråb

På EUC i Holbæk forstår Malene Grandjean, der er vicedirektør på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, til dels elevernes kritik.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at så mange unge mennesker vælger at gøre noget ved det, som de er utilfredse med. Så på den måde så støtter vi, når unge mennesker tør at råbe op, siger hun.

Malene Grandjean, der er vicedirektør på EUC Nordvestsjællands erhvervs- og gymnasieuddannelser i Holbæk. Hun bakker op om lærlingenes opråb, men genkender ikke alle kritikpunkter.
Malene Grandjean, der er vicedirektør på EUC Nordvestsjællands erhvervs- og gymnasieuddannelser i Holbæk. Hun bakker op om lærlingenes opråb, men genkender ikke alle kritikpunkter. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Malene Grandjean fortæller dog også, at kritikken ikke er helt genkendelig, hvis man ser udelukkende på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.

- Jeg kan ikke genkende, at vi står med 40 år gammelt udstyr, hvor de slet ikke kan lære det, de skal lære, siger hun og fortsætter: 

- Vi har ikke været helt lige så udsat på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser som mange andre erhvervsuddannelser, fordi vi har oplevet en ekstrem vækst siden 2016. 

- Den vækst i antal årselever betyder jo, at vi har en lidt større købekraft, og derfor evner vi i lidt højere grad at være opdaterede med udstyr. 

Sværere for andre erhvervsskoler

Men Malene Grandjean ved fra sine kolleger på andre erhvervsuddannelser, der ikke i lige så høj grad stiger i antal årselever, at det er sværere for dem.

Det skyldes til dels, at de er delvist finansieret af et taxametersystem, hvor uddannelserne får tilskud per elev. 

- Taxameterordningen kan være relativ vanskelig for de små skoler. Den kan være vanskelig der, hvor man har et stort og bredt udbud af erhvervsuddannelsesinstitutioner, men hvor der er meget få elever på hver uddannelse. 

- Der kan det godt være en udfordring, fordi der kan det begynde at betyde noget for den form for kvalitet, man kan levere i undervisningen, og det kan betyde noget for det udstyr, man har råd til at anskaffe sig, siger Malene Grandjean.

quote Der er brug for, at samfundet er lige så stolte af vores erhvervsuddannelser, som vi selv er

Carl Emil Lind Christensen, formand for Dansk Metal Ungdom.

Den hurtigt udviklende industri gør det ikke nemmere, for det betyder, at erhvervsuddannelserne også ofte skal købe nyt for at kunne give den rette undervisning, og den problematik genkender Malene Grandjean. 

- Det kan være rigtig svært hele tiden at være i front med det nyeste udstyr på alle de mange forskellige erhvervsuddannelser, vi har. Fordi udstyr er rigtig, rigtig dyrt, siger hun og fortsætter:

- Så når vi synes, vi er helt i front på fem, ti eller 15 af vores erhvervsuddannelser, så vil der måske være fem af uddannelserne, hvor det er to-tre år siden, vi har købt det nyeste udstyr. 

Minister er enig 

Omkring 250 nuværende lærlinge og nyuddannede svende har skrevet under på en underskriftindsamling for at sætte fokus på lærlingenes forhold. 

Med opråbet håber de, at Folketinget vil afsætte flere penge til erhvervsskolerne i fremtiden.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) er enig med lærlingene i, at der skal investeres i erhvervsuddannelserne. Ministeren mener dog, at regeringen allerede har gjort en del på området.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) er enig med lærlingene i, at der skal investeres i erhvervsuddannelserne. Ministeren mener dog, at regeringen allerede har gjort en del på området. Foto: TV 2 NEWS

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Thiel (S) medgiver, at erhvervsuddannelserne generelt er blevet nedprioriteret. 

- Det er jeg jo grundlæggende enig i. Det er jo derfor vi fra regeringens side de sidste tre år har prioriteret penge igen og igen og igen på erhvervsområdet, siger hun til TV 2 News. 

Ifølge ministeren skyldes den nuværende situation et efterslæb fra tidligere borgerlige regeringer. 

- Det er jo blevet underprioriteret henover mange årtier, derfor tager det også noget tid at rette det op igen siger hun. 

Elever vil anerkendes 

Ifølge Carl Emil Lind Christensen handler opråbet fra lærlingene om, at der skal investeres mere i erhvervsuddannelserne, men også, at politikere, medier og det øvrige samfund skal anerkende erhvervsuddannelserne på lige fod med andre ungdomsuddannelser. 

- Vi er pissetrætte af at blive behandlet som en andenrangsuddannelse. Jeg tror, at der er brug for, at samfundet er lige så stolte af vores erhvervsuddannelser, som vi selv er. 

- Det er virkelig fedt at være i lære, men vi kan bare se, at hver gang der er uddannelsesinitiativer indefra Christiansborg, så handler det om alle andre end os.

- Det er meget sjældent, at det er lærlingenes forhold, der fylder mest i medierne, siger han.

Læs også
Overstiger alle forventninger - 67.000 har besøgt DM i Skills i Høng
Læs også
Overstiger alle forventninger - 67.000 har besøgt DM i Skills i Høng

Det vækker genklang på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, hvor Malene Grandjean også mener, der bør være mere anerkendelse af erhvervsuddannelserne. 

- Man skal sidestille alle ungdomsuddannelserne og sige, alt har i virkeligheden en værdi i vores samfund. Det, tror jeg faktisk, er det allervigtigste. 

- Og ja, så kan man altid sige, vi kunne godt bruge nogle flere penge, men statustilskrivningen til erhvervsuddannelserne er altafgørende for, at flere unge mennesker finder vej til erhvervsuddannelserne, siger hun. 


Nyhedsoverblik