Efterlyst far og datter forsvundet i over to uger - nu er han fængslet in absentia

Far og datter har været efterlyst af politiet siden begyndelsen af december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdateret 9. januar 2022
Den 8-årige pige er blevet fundet i god behold den 9. januar. Derfor er billeder og efterlysningen af hende fjernet fra artiklen. Den 32-årige mand er stadig efterlyst.

En 32-årig mand fra Sydsjælland og hans otteårige datter har begge været forsvundet siden den 4. december, hvor de sidst blev set i Roskilde.

Trods intensiv eftersøgning er de ikke dukket op, men nu er den 32-årige far blevet varetægtsfængslet in absentia ved Retten i Roskilde frem til den 13. januar 2022.

quote Alvoren er blevet skærpet, fordi vi nu også har rettens ord for, at han skal fængsles

Thomas Kristensen, kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Når en sigtet fremstilles i et grundlovsforhør in absentia, dækker det over, at personen ikke er til stede. Men varetægtsfængslingen understreger dog sagens alvor, vurderer Thomas Kristensen, kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Faderen hedder Mathias og har været efterlyst sammen med sin datter siden lørdag den 4. december.
Faderen hedder Mathias og har været efterlyst sammen med sin datter siden lørdag den 4. december. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

- Nu har retten på det foreliggende grundlag taget stilling til, at der er grund til at varetægtsfængsle ham. Selvfølgelig vil han selv skulle ind og forklare sig, før at man eventuelt vælger at effektuere fængslingen. 

- Men alvoren er blevet skærpet, fordi vi nu også har rettens ord for, at han skal fængsles, siger han.

Forsvandt efter overvåget samvær

Politiet har siden søndag den 5. december flere gange bedt om offentlighedens hjælp til at finde den 32-årige mand og hans otteårige datter, som forsvandt i forbindelse med aftalt, overvågede samvær i Roskilde.

Siden den første efterlysning har politiet modtaget cirka 25 henvendelser fra hele landet om de efterlyste. 

Men selvom politiet har vurderet og undersøgt alle henvendelser, er resultatet indtil videre, at de endnu ikke er fundet.

- Vi har ikke haft held til at finde dem endnu, siger Thomas Kristensen.

Far og datter blev sidst set i området ved hovedbiblioteket i Roskilde på Dronning Margrethes Vej 14 lørdag den 4. december 2021 i forbindelse med det overvågede samvær, inden de i fællesskab forlod området.

Signalementer af de efterlyste

Far

  • Faderen hedder Mathias og beskrives som: 
  • Lys i huden.
  • 32 år. 
  • 197 centimeter høj. 
  • Almindelig af bygning, tæt bygget.
  • Mørkt fuldskæg, langt mørkt hår i hestehale og måske samlet i knold i nakken. 
  • Han har forskellige tatoveringer på oversiden af den ene underarm. 
  • Lørdag den 4. december var han iført blå jakke med vandret, sort stribe foran, sorte arbejdsbukser og sorte sko.

Køretøj

  • Faderen har rådighed over en mørkeblå eller sort/mørk Ford Mondeo stationcar, hvor sideruderne og bagruden er mørktonede. Bilen er registreret med nummerpladen BA15406.


Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 32-årige far er mistænkt for unddragelse af forældremyndigheden, fordi datteren ikke er blevet afleveret efter samværet som aftalt til moderen, der har den fulde forældremyndighed over barnet.

Kan være flygtet til udlandet

Politiet har tidligere meldt ud, at der kan være frygt for, at barnet tilbageholdes mod sin vilje eller er på vej ud af Danmark.

Forsøget på at finde de efterlyste har blandt andet involveret gennemgang af forskelligt overvågningsmateriale på ruten væk fra hovedbiblioteket, hvor faren ses i det tøj, han havde på, inden han forsvandt.

Lørdag den 4. december var den 32-årige far iført blå jakke med vandret, sort stribe foran, sorte arbejdsbukser og sorte sko.
Lørdag den 4. december var den 32-årige far iført blå jakke med vandret, sort stribe foran, sorte arbejdsbukser og sorte sko. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Lidt efter kunne de efterlyste ses på overvågningen cirka klokken 11.09 fra Algade og Jernbanegade i Roskilde ved bagerforretningen Emmerys, som de passerede den pågældende lørdag formiddag.

- Vi prøver selvfølgelig at fokusere på de steder, hvor vi har en formodning om, at han kunne opholde sig, siger Thomas Kristensen, der dog ikke ønsker at nævne de konkrete eftersøgningsområder.

Tidligere har politiet modtaget henvendelser fra folk, der mente at have set manden og hans datter i Jylland. Det gav dog ikke politiet noget videre spor i eftersøgningen.

Læs også
Savnet pige fra Præstø fundet
Læs også
Savnet pige fra Præstø fundet

Den stationcar, som den 32-årig far har rådighed over, er heller ikke blevet fundet og er stadig efterlyst af politiet.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 46 35 14 48 eller 114.


Nyhedsoverblik