Efterårsvejret melder sin ankomst i denne uge

Ifølge DMI vil vejret blive køligere og vådt midt på ugen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi kan se frem til at begynde ugen med to dejlige og sommeragtige dage, men derefter kan man godt begynde at vænne sig til det lidt køligere efterårsvejr, der lige så stille sniger sig ind over Danmark.

Sådan siger Bolette Brødsgaard, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.

quote Temperaturen er lidt på vej nedad, så det kunne godt se ud som om, at vi skal hen i første uge af september, før vi måske kan få det lidt mere tørt og måske en lille smule lunere igen

Bolette Brødsgaard, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)


- Her til morgen vil der være lokale tågebanker med sigtbarhed på under 50 meter enkelte steder, så man skal lige være lidt opmærksom, når man kører.

- Men de forsvinder hurtigt, og så bliver det en dejlig dag med en hel del sol til hele landet og ikke ret meget vind, siger hun.

Det gode vejr holder ved tirsdag, men derefter skifter det.

- Så kommer der skyer og regn nordfra om onsdagen, og det begynder også at blæse noget. Der kommer det helt afgjort til at føles lidt mere efterårsagtigt, siger Bolette Brødsgaard.

Herefter vil temperaturerne formentligt ligge mellem 15 og 20 grader ugen ud.

Læs også
Endnu en mulig tornado filmet over Sjælland
Læs også
Endnu en mulig tornado filmet over Sjælland

I august har landet især været plaget af voldsomme skybrud, og det er altså ikke sikkert, at vi kan lægge dem helt bag os endnu.

- Det ser ikke helt så oplagt ud med skybrud, men der kan da godt især torsdag og fredag komme nogle byger, som måske kan være med torden, og derved er der potentiale for, at der er skybrud imellem, siger Bolette Brødsgaard.

Mens flere formentlig spejder efter et par solskinsdage, i håbet om at sommeren endnu ikke er gået helt på hæld, kan det godt være, at kalenderen siger september, før Danmark får mere mærkbar sol.

- Temperaturen er lidt på vej nedad, så det kunne godt se ud som om, at vi skal hen i første uge af september, før vi måske kan få det lidt mere tørt og måske en lille smule lunere igen, siger Bolette Brødsgaard.

I samme ombæring påpeger hun, at første uge af september er lige om hjørnet.


Nyhedsoverblik