Efter PFOS-forurening i Korsør: Disse 25 steder skal undersøges for gift

Danske Regioner peger på 145 steder i Danmark som steder, hvor vand kan være blevet forurenet med PFOS.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er ikke kun i Korsør, at overfladevand og grundvand kan være blevet forurenet med den farlige miljøgift PFOS:

Hele 145 lokaliteter i Danmark kan potentielt have spredt forurening med stoffet. Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse. 25 af stederne ligger i TV2 ØST's sendeområde.

Regionerne understreger, at der kun er risiko for, at grundene er forurenede. Om det rent faktisk er tilfældet skal nu undersøges nærmere.

Helt konkret, så omfatter listen med 145 steder pladser, hvor der er foretaget brandøvelser, og hvor der kan være en risiko for spredning af vandet til boliger, grundvand eller overfladevand.

- Det er rigtig godt, at vi nu har et overblik over brandøvelsespladser, så vi alle kan sætte turbo på arbejdet med at komme eventuelle forureninger til livs, siger Heino Knudsen, der er formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer, i pressemeddelelsen.

I vores område er der fire pladser på Lolland, en på Falster, 12 på Syd- og Midtsjælland og otte pladser i Vestsjælland. 

Blev fundet ved Korsør

Stoffet PFOS blev første gang fundet i spildevand fra rensningsanlægget i Korsør i forbindelse med opfølgning på en sag om forurenet vand  i 2019. Siden er det lykkedes at indkredse forureningen til brandskolen i Korsør, hvor stoffet i en længere årrække blev brugt under øvelserne.

Siden blev det afsløret, at stoffet i dag findes både i jorden under den lokale kolonihaveforening, og at mennesker via græssende kvæg har fået store mængder af stoffet i kroppen fra forurening under en lokal eng. Samtidig er stoffet i store mængder blevet fundet i det lokale grundvand. 

Den hårdest ramte kommune i vores område ser ud til at være Næstved Kommune med seks mulige lokaliteter. Slagelse Kommune ligger som nummer to på listen med fire lokaliteter - herunder den allerede kendte plads i Korsør. 

På kortet herunder kan du se, hvor de 25 steder, der skal undersøges, her i regionen ligger:

Skal undersøges grundigt

Ligesom det er sket i Korsør, så skal de 145 lokaliteter nu undersøges meget grundigt efter spor efter PFOS, lyder det fra regionerne. 

- Vi er nødt til at undersøge pladserne meget grundigt, før vi kan sige, om de er forurenede, og om det i så fald har en indflydelse på menneskers sundhed eller drikkevand. Jeg forstår godt, hvis nogen synes, at det burde gå hurtigere – men det er et ressourcekrævende arbejde, og det er vigtigt, at vi først prioriterer de steder, hvor risikoen er størst. Jeg kan garantere, at alle myndigheder arbejder så hurtigt som muligt, siger Heino Knudsen i pressemeddelelsen.

PFOS-forureningen i Korsør stammer fra brandskolen i byen. Her er der blevet brugt brandskum, som tidligere indeholdt store mængder af det giftige stof.
PFOS-forureningen i Korsør stammer fra brandskolen i byen. Her er der blevet brugt brandskum, som tidligere indeholdt store mængder af det giftige stof. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er som udgangspunkt den part, der har foretaget forureningen, der skal stå for undersøgelserne. Kun i de tilfælde, hvor forureneren ikke kan gives påbud vil regionerne selv gå ind i undersøgelserne, hedder det i pressemeddelelsen.

Undersøgelser går i gang nu

Ifølge Henrik Jannerup, der er chef for jordforurening og grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland, har regionen nøje øje på de udpegede steder. 

- Lige nu har vi en konsulent til at gå sagerne igennem, og så skal vi finde ud af, hvad er det for noget brandskum, der har været brugt, og hvor meget af det. Vi skal finde ud af, om vi har nogle i "Korsør-ligaen", og så er det dem, vi skal undersøge, siger Henrik Jannerup.

Stederne skal undersøges, i det man kalder en "historisk redegørelse", der altså skal være med til klarlægge forholdene omkring brandskolerne, og det brandskum, der har været brugt. Resultaterne af redegørelserne vil så afgøre, hvilke steder, der bliver prioriteret højest.

- Det er vigtigt, når vi går ud og undersøger, at vi tager det, vi tror, der er værst først, siger Henrik Jannerup.