Siden det i april sidste år blev muligt at straffe psykisk vold begået i nære relationer med bøde eller fængsel, har byretterne, der hører til Sydsjællands og Lolland-Falster og Midt- og Vestsjællands Politi, i langt højere grad frifundet end dømt tiltalte personer.
Anklagemyndigheden hos begge politikredse har samlet rejst tiltale for psykisk vold i 11 sager. De 10 af dem er afgjort med syv frifindelser og tre domme. I den kommende tid kører en ny sag ved Retten i Nykøbing Falster.
Det viser tal for de to politikredse.
Vores erfaringer er, at nogle af dem, der anmelder sager om psykisk vold, ikke er helt klar over betingelserne i paragraffen
Den seneste frifindelse skete i sidste uge. Her var en 20-årig mand tiltalt for at have begået psykisk vold mod sin daværende kæreste. Ifølge anklageskriftet bestod den psykiske vold blandt andet i, at han overtog hendes sociale medier, bestemte, hvornår hun måtte tage i skole, isolerede hende fra venner og familie og kontrollerede hendes økonomi.
Manden endte med at blive frifundet, da Retten i Næstved ikke fandt tilstrækkelige beviser for, at manden var eller havde været nært tilknyttet til kærestens husstand, som er et af kravene for at blive dømt for psykisk vold. I stedet blev manden idømt ni måneders fængsel for en række andre forhold, han i samme ombæring var tiltalt for. Statsadvokaten overvejer i øjeblikket, om dommen skal ankes til landsretten.
Sværere at bevise psykisk end fysisk vold
Da lovforslaget blev præsenteret af den daværende regering, blev der både sagt, at det sendte en stærk signalværdi, at psykisk vold nu skulle kriminaliseres, men at lovforslaget samtidig var så kompliceret, at det var tvivlsomt, hvor mange der reelt ville blive dømt.
En række forudsætninger skal nemlig være opfyldt, før der i et strafferetsligt system er tale om psykisk vold. Blandt andet skal det være sket gentagende gange over en periode, og selve volden skal være af grov nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd.
Hvad siger loven?
Paragraf 243:
”Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.”
Kilde: danskelove.dk
Indtil videre er der da også blot faldet tre domme i de to politikredse. Alle dommene er fra 2019.
Ph.d.-stipendiat i strafferet ved Syddansk Universitet Lotte Helms kender ikke den konkrete sag med den 20-årige mand. Men frifindelsen er ifølge hende et eksempel på en generel udfordring i sager med psykisk vold kontra fysisk vold.
- Der har politisk været et ønske om at straffe psykisk vold på linje med fysisk vold, men når man så har fået bestemmelsen mellem hænderne, har det vist sig, at der er en bevismæssig problematik, som der ikke på samme måde er med den fysiske vold, hvor beviserne ofte er meget nemme, siger hun.
Fordi bestemmelsen fortsat er ny, mener Lotte Helms, at den skal finde sin plads i straffeloven.
Som eksempel nævner hun en sag tilbage i september sidste år, hvor en 15-årig dreng ved Retten i Næstved blev frifundet for psykisk vold mod sin 11-årige lillebror. Drengen var blevet anmeldt af sin egen far og farfar og var ifølge hans forsvarsadvokat fanget i en skilsmissekonflikt mellem moren og faren.
- Det var en uheldig og ulykkelig sag, og det er jo ikke meningen, at bestemmelsen skal ramme sådanne sager med private konflikter i en familie, men det kan være en konsekvens, når der bliver lavet en ny bestemmelse, siger Lotte Helms.
Sigtelser opgives på politiets bord
Overordnet viser tallene fra de to politikredse, at det er et fåtal af sager, der faktisk sendes videre til anklagemyndigheden og ender ud i tiltaler. Sammenlagt har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Midt- og Vestsjællands Politi haft 44 sigtelser om psykisk vold fra den 1. april sidste år, hvor loven blev indført, og til oktober i år. Hele 20 af sigtelserne blev dog opgivet på politiets bord, fordi de ikke opfyldte bestemmelseskravene. 14 sigtelser verserer fortsat.
- Vores erfaringer er, at nogle af dem, der anmelder sager om psykisk vold, ikke er helt klar over betingelserne i paragraffen, og jeg tror, der kan være forskel på, hvad borgerne kan se som psykisk vold, og så, hvordan paragraffen ser psykisk vold, siger chefanklager Helene Schrøder fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Stort set alle voldsudsatte, der ringer til os, er udsat for psykisk vold
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller chefanklager Flemming Petersen, at nogle af de anmeldelser, kredsen har modtaget, har været enkeltstående episoder, som isoleret set ikke har overtrådt bestemmelsen.
- Mange er ikke klar over, hvor de retslige grænser går ved psykisk vold, om det oplevede er inden for skiven eller uden for skiven. Og jeg tror ikke, at det billede vil ændre sig de kommende år, siger han.
Hos organisationen Lev Uden Vold har bestemmelsen en meget stor betydning for dens arbejde med at hjælpe voldsudsatte personer.
- Stort set alle voldsudsatte, der ringer til os, er udsat for psykisk vold. Dem kan vi nu hjælpe ved at sige, at de kan anmelde det, de oplever, til politiet. Vi har fået en anerkendelse i samfundet af, at denne type vold slet ikke er okay, og at psykisk vold er lige så forkert som fysisk vold, siger sekretariatschef Sine Gregersen.
Hun kalder tallene fra de to politikredse forventelige.
- Inden loven trådte i kraft, blev der kigget på erfaringer i England, hvor antallet af domme også er lave, så det er ikke uventet, at de danske tal er i den lave ende. Men når det er sagt, skal vi huske, at paragraffen forhåbentlig har en meget stor præventiv effekt.
Hun har ikke en holdning til, om loven skal blødes op.
- I vores arbejde gør vi en dyd ud af, hvordan man kan dokumentere den psykiske vold indenfor den bestemmelsesramme, der nu er, siger Sine Gregersen.
Chefanklager Helene Schrøder fra Midt- og Vestsjællands Politi mener, at den nuværende lovgivning beskytter den gruppe af forurettede, som politiet gerne vil have fat i.
- Dem, der over en længere tid er blevet psykisk nedbrudt og har fået ødelagt deres liv. Og efter min egen personlige vurdering tror jeg, at den nuværende lovgivning rammer godt ind, siger hun.