DSB udskyder togopgradering til en kvart milliard

Lokale pendlere, der skal med DSB’s dobbeltdækkertog må kigge langt efter nye sædebetræk og nakkepuder. Opgraderingen til 250 millioner er droppet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dobbeltdækkertog skulle renoveres for 250 millioner kroner og udstyres med nye sædebetræk, nye nakkepuder og nyt stof til vægbeklædninger.

Men nu er opgraderingen af DSB’s IC3-, IR4- og dobbeltdækkertog skrinlagt.

quote Desværre er vi nødt til indtil videre at udskyde opgraderingen af dobbeltdækkerne

Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB

For DBS vil hellere prioritere andre investeringer, og mener ikke - længere - at en totalopgardering er nødvendig. Det skriver Politiken i dag.

- Desværre er vi nødt til indtil videre at udskyde opgraderingen af dobbeltdækkerne. Forklaringen er, at vi står over for mange investeringer i DSB. Dem er vi nødt til at prioritere. I første omgang har vi trykket på pauseknappen, og så må vi se, hvordan det sidenhen ser ud, siger underdirektør i DSB Aske Wieth-Knudsen til Politiken.

Lokale pendlere: - Man ender altid nederst

Han kan ikke sige, hvor mange af de i alt 250 millioner, der var afsat til netop dobbeltdækkertogene, der hovedsageligt kører på Sjælland.

tog.jpg
Læs også
Pendlere må kigge langt efter internet i togene
tog.jpg
Læs også
Pendlere må kigge langt efter internet i togene

Men hos de lokale pendlere vækker udmeldingen ikke begejstring.

- Det er trist som pendler, at man ikke på en eller anden måde bliver prioriteret. Vi har selvfølgelig forståelse for, at der er andre ting, der er prioriteret i forhold til os, men på en eller anden måde ender man altid med at være nederst som pendler og i den kollektive trafik generelt, siger Tanja Beckmann Sørensen, formand for Pendlerklubben Lolland-Falster

Komforten i dobbeltdækkertog er ikke i top

Ifølge talsmanden for Pendlerklubben Lolland-Falster er standarden i togene ikke noget at råbe hurra for i forvejen.

- I dobbeltdækkertogene kan der enten være rigtig varmt eller rigtig koldt, fordi der er nogle udfordringer med, hvordan man sætter varme på. Der kan også være problemer med alvorlige lugtgener fra toiletterne. Men det tror jeg, DSB er klar over. Vi har i hvertfald meldt det ind fra pendlertalsmændenes side, siger formand for pendlerklubben Tanja Beckmann Sørensen.

quote Det er et bump på vejen som ligger ovenpå alle de andre ting, man synes, der kan være problematisk som pendler

Tanja Beckmann Sørensen, talsmanden for Pendlerklubben Lolland-Falster

Hun mener, at den dårlige komfort kommer i rækken af mange andre ting, der kan være udfordrende som pendler.

- Ja, det er et bump på vejen som ligger ovenpå alle de andre ting, man synes, der kan være problematisk som pendler, siger Tanja Beckmann Sørensen.

- I dobbeltdækkertogene er der helt klart noget omkring komforten, som på længere sigt kan blive rigtig uheldigt. Der er ikke meget fyld tilbage på sæderne, man sidder næsten på plastiksæder, så selvfølgelig bliver det et problem.


Nyhedsoverblik