DSB kaldte nyt lokomotiv driftssikkert - har præsteret 15 gange dårligere end forgængeren

DSB's nye Vectron-lokomotiver skulle give driftssikre regionaltog på Sjælland. Men de har langt fra kunnet holde trit med de dieseltog, de har afløst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skulle være så godt. DSB's nye elektriske lokomotiver, som blev sendt ud på de sjællandske regionalbaner i efteråret 2020.

Her har de såkaldte Vectron-lokomotiver afløst de gamle ME-diesellokomotiver. Netop disse lokomotiver har ifølge DSB været kendetegnet for deres pålidelighed med over 46.400 kørte kilometer for hver teknisk hændelse, der har kostet forsinkelser for DSB og de rejsende.

Til sammenligning har Vectron-lokomotiverne kørt 3.000 kilometer mellem hver teknisk hændelse, som endte med en forsinkelse i 2021. Således havde de nye lokomotiver 15 nedbrud for hver gang forgængeren, ME-diesellokomotiverne, havde et.

quote Man tager sig lidt til hovedet en gang i mellem og undrer sig såre

Robert Hansen, pendlertalsmanden, Næstved Pendlerklub

- Vi og kunderne havde gerne set, at det havde kørt endnu bedre, erkender Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.

- Der har været nogle børnesygdomme, og der har været noget tillæring til vores lokoførere, som skal lære de nye tog at kende, tilføjer han.

Lovede et driftsstabilt lokomotiv

DSB-direktør Flemming Jensen lagde ellers i forbindelse med lanceringen af de nye Vectron-lokomotiver vægt på, at det nye lokomotiv udmærker sig som værende både "bæredygtigt" og "driftsstabilt" – hvilket dog ikke er den oplevelse, som pendlerne står tilbage med.

- Man tager sig lidt til hovedet en gang i mellem og undrer sig såre over, at man ikke sørger for at få tingene på plads, inden man sætter det i drift, konstater Robert Hansen, pendlertalsmanden for Næstved Pendlerklub, som TV2 ØST har forelagt opgørelserne over lokomotivernes pålidelig fra DSB.

Robert Hansen, pendlertalsmanden for Næstved Pendlerklub, har tillid til, at de nye tog kommer til at køre som lovet - men han ærgrer sig over, at startvanskelighederne har skullet gå ud over passagererne.
Robert Hansen, pendlertalsmanden for Næstved Pendlerklub, har tillid til, at de nye tog kommer til at køre som lovet - men han ærgrer sig over, at startvanskelighederne har skullet gå ud over passagererne. Foto: TV2 ØST

Siden efteråret 2020 er de nye Vectron-lokomotiver løbende sat i drift forskellige steder i regionen. I Næstved blev de nye lokomotiver sat i drift som afløsere for de gamle ME-diesellokomotiver i oktober 2021.

Læs også
DSB skyder ny køreplan ind med farvel til 40 år gammel arbejdshest
Læs også
DSB skyder ny køreplan ind med farvel til 40 år gammel arbejdshest

Også når man sammenligner med DSB's 40 år gamle IC3-tog og de skandaleombruste IC4-tog, har Vectron-lokomotiverne svært ved at følge med.

Selvom der i årets første tre måneder har været forbedringer, så halter det nyeste medlem af DSB-flåden stadig efter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I årets første tre måneder har Vectron-lokomotiverne kørt 9.363 kilometer uden nedbrud, der resulterede i forsinkelser. Til sammenligning kørte IC4-togene 12.793 kilometer, hvor de 40 år gamle IC3 tog kørte 35.697 kilometer uden problemer, som endte med at koste DSB forsinkelser.

quote Der er ikke noget usædvanligt i at det foregår på den måde

Tony Bispeskov, informationschef i DSB

- Egentlig tror jeg, at Vectron-lokomotiverne har kørt udmærket, men der har været noget kommunikationsfnidder internt i datasystemerne, som har givet problemer, snarere end egentlige tekniske problemer, siger Robert Hansen og tilføjer:

- Det er brandærgerligt, at det forplumrer billedet af, at nu kører det hele – og det gør det så alligevel ikke.

Informationschef i DSB, Tony Bispeskov, påpeger, at de nye lokomotiver har kørt mærkbart længere mellem hver hændelse, der gav selskabet forsinkelser, i 2022 sammenlignet med 2021.
Informationschef i DSB, Tony Bispeskov, påpeger, at de nye lokomotiver har kørt mærkbart længere mellem hver hændelse, der gav selskabet forsinkelser, i 2022 sammenlignet med 2021. Foto: TV2 ØST

Ifølge DSB er der dog intet unormalt i, at de nye tog har haft opstartsvanskeligheder.

- Der er ikke noget usædvanligt i at det foregår på den måde. I sin tid, da vi implementerede IC3, var der også oftere problemer eller udfordringer, som tager noget tid – og heldigvis er vi der nu, hvor vi måned for måned kan se, at toget performer bedre, siger Tony Bispeskov.

Læs også
El-lokomotiv kørte for første gang mellem København og Slagelse
Læs også
El-lokomotiv kørte for første gang mellem København og Slagelse


DSB oplyser, at udfordringen med de Siemens-producerede Vectron-lokomotiver består i, at ellokomotiverne er bygget til at køre på strækninger med det nye signalsystem og derfor har været udfordret på strækninger med det gamle signalsystem.

Fejlen kan imødegås med en softwareopdatering. En proces som ifølge DSB forventes afsluttet ved udgangen af 2022.




Nyhedsoverblik