DSB indsætter togbusser på flere strækninger under sporarbejde

Togtrafikken bliver frem til august påvirket af sporarbejde flere steder mellem Slagelse, København og Odense.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra påske og frem til søndag den 6. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København, Slagelse og Odense. Det oplyser DSB på sin hjemmeside

Årsagen er, at Banedanmark fornyer sporene. Køreplanerne vil derfor ændre sig i takt med Banedanmarks sporarbejde, skriver DSB, der opfordrer rejsende til at holde sig opdateret på rejseplanen

Det betyder, at flere afgange ændres, og at der i perioder bliver indsat togbusser flere steder. 

Fra torsdag aften den 6. april til og med søndag den 9. april kører der eksempelvis kun togbusser og altså ingen tog mellem Slagelse og Odense. I samme periode kommer InterCity-togene ikke til at standse i Valby, Ny Ellebjerg og Køge Nord.

Læs også
Test af nyt signalsystem begynder lørdag - ingen tog på flere strækninger
Læs også
Test af nyt signalsystem begynder lørdag - ingen tog på flere strækninger

Sporarbejdet går i gang, kort efter Banedanmarks udrulning og tests af et nyt signalsystem er afsluttet.

Det foregår nemlig i perioden fra 18. marts til og med 1. april.


Nyhedsoverblik