DSB indfører krav om mundbind for personale

Det, der indtil nu har været en anbefaling, bliver til et krav. Togpersonale skal fra fredag bære mundbind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DSB vil kræve, at dets togførere bærer mundbind i toget i myldretiden. Kravet træder i kraft fredag morgen klokken 6, og det vil gælde tidsrummet 6 til 9 om morgenen og 15 til 18 om eftermiddagen.

Det siger informationschef i DSB Tony Bispeskov til Politiken.

Togførere er DSB's betegnelse for det personale, der går rundt i toget blandt passagererne.

quote Der er et stigende smittetal i landet, og på denne her måde kan vi bakke op om sundhedsmyndighederne ved at gøre det til et krav

Tony Bispeskov,  informationschef, DSB

Indtil nu har DSB nøjedes med at anbefale, at personalet fulgte myndighedernes anbefalinger - herunder anbefalingen om at bruge mundbind i offentlig transport, når pladsen blev for trang.

- Der er et stigende smittetal i landet, og på denne her måde kan vi bakke op om sundhedsmyndighederne ved at gøre det til et krav, at vores personale i myldretiden bruger mundbind.

- Vi er også i løbende dialog med vores kunder og oplever, hvordan de reagerer ude i togene i en situation, hvor der er et stigende smittetryk, og hvor der også er en hel særlig situation i det midtjyske, siger Tony Bispeskov.

Mundbind
Læs også
Studie viser, hvorfor det er en god ide at bruge mundbind
Mundbind
Læs også
Studie viser, hvorfor det er en god ide at bruge mundbind

DSB oplyser desuden, at togpersonale over hele landet får mundbind stillet til rådighed.

DSB's togførere skal altså bære mundbindet tre timer ad gangen - noget, der måske kan vække ubehag ved flere.

quote Jeg synes, det er rigtig fornuftigt og et godt signal til passagererne

Benny Engelbrecht (S), transportminister 

- Der er jo tale om en periode på maksimalt tre timer i morgen-myldretiden og i eftermiddags-myldretiden. Der kan selvfølgelig være personale ved DSB, der af forskellige årsager ikke er glade for at bære mundbind.

- Dem tager vi selvfølgelig en dialog med, ligesom vi også er interesserede i at kigge på, om der er muligheder for at bruge alternative former for værnemidler - eksempelvis visir, siger Tony Bispeskov.

Transportminister: - det er rigtig fornuftigt 

Transportminister Benny Engelbrecht (S) byder DSB's nye tiltag velkomment.

- Jeg synes, det er rigtig fornuftigt og et godt signal til passagererne, at DSB har bedt deres ansatte i togene om at bære mundbind i myldretiden.

DSB
Læs også
DSB ophæver krav om pladsbillet i sine tog
DSB
Læs også
DSB ophæver krav om pladsbillet i sine tog

- Jeg har skrevet til alle trafikselskaber, at de ansatte, der har kontakt med passagerne selvfølgelig også skal bruge værnemidler i de områder, hvor det er et krav, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Torsdag blev der registreret 144 nye tilfælde af covid-19 i Danmark. Antallet af indlagte faldt fra 16 til 13.


Nyhedsoverblik