DMI varsler om meget farligt vejr - stormen Malik rammer Sjælland med orkanstyrke

DMI har udsendt deres mest alvorlige farevarsel i forbindelse med stormen Malik, der lørdag aften rammer vores område med orkanstyrke. Oversvømmelser vurderes at være den mest alvorlige trussel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det hører til sjældenhederne, at DMI udsender varsel om meget farligt vejr i TV2 ØSTs sendeområde.

Det er dog præcist, hvad de gjorde fredag middag, hvor der blev udsendt varsel om meget farligt vejr her i regionen.

Der er tale om en såkaldt kategori 3-advarsel, der er udsendt for Isefjorden og Holbæk Fjord. Derudover er også Roskilde Fjord omfattet af varslet.

- Vi venter op til 1,9 meter forhøjet vandstand, så det er ret alvorligt, siger vagthavende meteorolog Mette Zhang fra DMI til TV2 ØST.

Storm kan vælte træer

DMI advarer i forbindelse med varslet om omfattende oversvømmelser af kystegne og betydelige skader på kystsikring og bygninger i nærheden af vandet. Desuden advarer de borgerne mod at nærme sig vandet i de berørte områder.

Den forhøjede vandstand ventes at toppe natten til søndag i forbindelse med stormvejret Malik, der kan ramme med orkanstyrke i vindstødene.

I TV2 ØSTs sendeområde ventes blæsten at blive værst i Kalundborg og Odsherred Kommuner. 

I den forbindelse advarer DMI om, at tagsten kan blæse ned, træer kan vælte og store grene knække af. Samtidig kan trafikken blive påvirket af den voldsomme vind

- Hvis man kigger på vindfeltet i modellen, så bliver det ret voldsomt i især kystegnene. Vinden ligger på orkanstyrke på op til 35 meter i sekundet i vindstødene. Inde i landet bliver det dog nok kun stormende kuling med vindstød af stormstyrke, siger Mette Zhang.

Trafik kan blive ramt

Hun forventer generelt, at samfundet vil blive påvirket under stormen.

- Det er meget sandsynligt, at der kommer restriktioner på broerne, men det er nok noget, som man vurderer løbende i forhold til vindretningen. 

Læs også
Stormen Malik kan give vindstød af orkanstyrke i weekenden
Læs også
Stormen Malik kan give vindstød af orkanstyrke i weekenden

Vindstød på 35 meter i sekundet svarer til 126 kilometer i timen - næsten lig den højeste tilladte hastighed på motorvejene.

Stormvarslet for hele TV2 ØSTs sendeområde gælder fra lørdag klokken 15.00 til søndag morgen klokken 09.00. 

Det voldsomme varsel om orkan i Nordvestsjælland gælder fra klokken 23.00 lørdag aften til 09.00 søndag morgen, mens varslet om oversvømmelser i blandt andet Isefjorden, Holbæk Fjord og Roskilde Fjord gælder fra søndag klokken 01.00 og frem til klokken 05.00 mandag morgen.



Nyhedsoverblik