Forårets tørke får brandmyndigheder til at advare om høj brandfare

Landmændene er frustreret, mens flere myndigheder opfordrer borgerne til at være forsigtige på baggrund af den knastøre natur, der er netop nu.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Clock21. apr 2020, kl. 09:37
Artiklen er opdateret med en advarsel fra Danske Beredskaber.

For bare et par måneder siden døjede Sjælland og øerne med forhøjede vandstande, kraftig blæst og storm af orkanstyrke.

Nu er vejret vendt på en tallerken, og foråret byder i stedet på sol, lidt blæst og usædvanligt meget tørke, der får politi og beredskabet til at opfordre borgerne til at tænke sig om. Den seneste udbredte regn på Sjælland og øerne var den 13. marts.

Forhøjet vandstand Holbæk havn
Læs også
Blæsten driller stadig - aflyste færgeafgange og risiko for oversvømmelser
Forhøjet vandstand Holbæk havn
Læs også
Blæsten driller stadig - aflyste færgeafgange og risiko for oversvømmelser

- Det er rigtig tidligt, at vi ser så højt et tørkeniveau, det har vi faktisk ikke set før, efter vi begyndte at måle tørkeindekset tilbage i 2005, siger Mikael Scharling, klimatolog ved DMI.

Aktuelt er tørkeindekset på store dele af Sjælland og øerne 9,5. Indekset går til 10. Det nuværende tørketal betyder, at der er forøget eller høj risiko for tørke.

Artiklen fortsætter under billedet. 

 
  Foto: DMI

- Jeg forventer, at København og københavnsområdet kommer op i tørkeindeks 10 tirsdag, og så kan jeg godt forestille mig, at også Sjælland og øerne kommer op på 10 torsdag og fredag, for tørken spreder sig relativt hurtigt, siger Mikael Scharling.

Opfordrer folk til at være forsigtig

Han opfordrer folk til at tænke sig godt om, både når der skal arbejdes i haven og tændes op i grillen.

- Hvis man skal have plantet noget i sin have, skal man vande godt, for overfladejorden er tør. Samtidig skal man være påpasselig, når man tænder op i grillen eller bruger ukrudtsbrænder, for det kan gå rigtig hurtigt, når det er så tørt, siger Mikael Scharling og henviser til DMIs brandfareindeks, der viser brandfarerisikoen i landets kommuner.

Samme opfordring kommer fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen. 

- De kommunale redningsberedskaber kører en del ture til naturbrande i foråret. Vi rykker selvfølgelig ud, når det brænder, men det bedste er jo, hvis vi kan lade brandbilerne blive hjemme i garagen, fordi vi alle ved fælles hjælp kan forhindre brandene i at opstå, siger sekretariatschef Bjarne Nigaard i en pressemeddelelse.

Gode råd til at undgå brand i naturen

  • Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille
  • Hold afstand til bevoksning
  • Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
  • Tænd aldrig bål eller grill, hvis det blæser meget eller er meget tørt
  • Hav altid vand i nærheden, når du tænder bål eller griller
  • Smid ikke cigaretskodder og lignende i naturen
  • Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ud

 

Kilde: Danske Beredskaber

Alene i weekenden rykkede Midt- og Vestsjællands Politi ud til ild i en græsrabat i Holbæk, i et skel af træer tæt ved et sommerhus i Odsherred og i en hæk i Ringsted. 

Nu ønsker vi vand

Det markante vejrskifte giver også svære arbejdsbetingelser og frustrerede blikke op mod himlen hos landmændene. 

Jens Møller Olsen
Læs også
Våde marker ødelagde landmændenes høst - nu er arbejdet i fuld gang igen
Jens Møller Olsen
Læs også
Våde marker ødelagde landmændenes høst - nu er arbejdet i fuld gang igen

- Vi har lige gået og set på store vandmasser og ønsket dem væk. Nu savner vi dem. Det er næsten ikke til at tro, at der kan være to sådanne yderpunkter, siger Anders Biltoft Kristensen fra Hørve ved Odsherred. 

Han producerer gulerødder, kartofler og rødbeder og kan mærke konsekvensen af den meget tørke, der er.

- Det, vi etablerer i jorden nu, kan have problemer med at spire og gro. Vi gør alt for at holde jordfugtigheden, siger han.

Bliver tørken ved med at fortsætte, kan landmændene bruge vandingsmaskiner. 

Ifølge DMIs foreløbige prognoser ser vejret ud til at blive mere ustabilt hen mod weekenden. Sjælland og øerne skal dog ikke forvente meget nedbør resten af måneden.

VIDEO: I februar besøgte TV2 ØST landmanden Jens Møller Olsen, som var forhindret i at høste gulerødderne, som stod på marken og rådnede på grund af massive regnmængder.

 

Nyhedsoverblik