Det fortæller Jens Lindskjold, der er vagthavende meterolog ved DMI, til TV2 ØST.
- Alle får regn, det vil vi gerne love. Der er dog en smule usikkerhed om, hvor fronten den ligger, men som det ser ud til lige nu, så rammer den kraftige regn hovedsageligt den nordlige del af jeres område, siger han.
Og store dele af lørdagen egner sig ikke til udendørsaktiviteter, tilføjer han.
Man skal også være ekstra opmærksom, hvis man skal ud og køre, da der kommer til at være vand på vejene, lyder opfordringen.
Med masser af vand på kørebanen opstår risikoen nemlig for akvaplaning, hvor køretøjer på grund af vådt føre mister vejgrebet.
Hvis vejene bliver meget våde, og der er stor risiko for, at bilerne kan miste vejgrebet, vil bilister blive orienteret via Vejdirektoratets trafikinfo, radioen eller indbyggede GPS-systemer.
Ifølge Jens Lindskjold er det beboerne på Lolland og Falster, der slipper med det mindste regnskyld.