DMI advarer om vindstød af stormstyrke torsdag

DMI varsler både voldsomt og farligt vejr, når landet torsdag rammes af stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag byder ifølge DMI på hård vind og kraftige vindstød, der flere steder kan nå stormstyrke.

Stedvis kan man nå stormende kuling i middelvind, med vindstød af stærk storm.

Vagtchefen har endnu en gang trykket på blæsevejrsknappen. Torsdag bliver blæsende med vindstød af stormstyrke flere steder, skriver DMI på Twitter.

Her i regionen er det især Kalundborg og Odsherred, der bliver ramt i tidsrummet klokken 09.00-18.00. Her varsler DMI vindstød af stormstyrke.

Artiklen fortsætter efter billedet.

DMI varsler om vindstød af stormstyrke i Kalundborg og Odsherred torsdag fra klokken 09.00-18.00.
DMI varsler om vindstød af stormstyrke i Kalundborg og Odsherred torsdag fra klokken 09.00-18.00. Foto: DMI

Det er ved og tæt på kyster med pålandsvind, at middelvinden bliver kraftigst, de varslede områder er valgt på dette grundlag.

Usikkert hvilke områder, der bliver hårdest ramt

Lavtrykket bliver først dannet natten til torsdag i Nordsøen, og bevæger sig herefter hastigt henover Nordvest- og Nordjylland. Det er syd for lavtrykket, at de kraftigste vinde kommer.

Grundet det sene dannelsestidspunkt, er detaljerne for hvor meget vind, der kommer, samt hvilke områder der bliver hårdest ramt, fortsat lidt usikker.

- Vores varsel om stormende kuling i middelvind kan derfor risikere at blive justeret lidt, når vi får nye prognoser ind, oplyser vagtchefen hos DMI på deres hjemmeside.

Torsdag eftermiddag kan der også komme problemer med forhøjet vandstand ved Vadehavet, hvor der forventes op omkring 2,5 m. Der kommer antageligt et varsel ud snart.


Nyhedsoverblik