Direkte tog til København bliver forsinket - igen

Banedanmark vil udskyde direkte tog fra Næstved, Haslev og Køge til København af sparehensyn. Dermed kommer det direkte tog først i 2023 eller 2024.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pendlere og togrejsende kommer til at vente op til flere år ekstra på direkte tog til København fra Næstved, Haslev og Køge.

quote Et stationssikringsanlæg har vist sig at være uforholdsmæssigt dyrt

Banedanmark

Tidligere har forsinkelser i det dyre signalprogram udskudt den direkte forbindelse fra Lille Syd Køge-Næstved til København fra 2018 til midten af 2021. Nu ønsker Banedanmark af sparehensyn at udskyde den direkte forbindelse til enten 2023 eller 2024.

Det skriver sn.dk.

Muligvis direkte tog til 2023

Forsinkelsen skyldes, at Banedanmark vil droppe opførelsen af et midlertidigt sikringsanlæg i Køge, der skulle sikre traditionelle togsignaler mellem Køge og Køge Nord stationer, indtil det nye signalprogram var klar til brug på banen i 2024:

Et stationssikringsanlæg har vist sig at være uforholdsmæssigt dyrt (...) have betydelig risici for tid og økonomi og vil tage for lang tid at etablere i forhold til at have det klart, før Signalprogrammet udrulles, skriver Banedanmark i en status på Signalprogrammet til forligskredsen bag Signalprogammet. 

Desiro DSB Lille Syd
Læs også
Hurtigere tog bliver forsinket på Lille Sydbanen
Desiro DSB Lille Syd
Læs også
Hurtigere tog bliver forsinket på Lille Sydbanen

Problemet bliver ifølge Banedanmark ikke mindre af, at der mangler sikkerhedseksperter - såkaldte validitorer - der skal godkende al sikkerheden omkring banen, dens signaler og anlæg.

Ifølge Banedanmark er der dog efterhånden kommet så godt gang i udrulningen af Signalprogrammet, at man måske kan få det til at fungere et år før tid på både København-Ringsted banen og Lille Syd. Og altså dermed sikre direkte tog fra Lille Syd til København fra 2023.

Læs mere her fra Banedanmarks præsentation og selve status-rapporten.


Nyhedsoverblik