Direkte tog aflyst igen – sporskifteproblemer er stadig ikke løst

Mandag morgen kører der endnu engang ganske få direkte tog mellem Østerport og Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du skal rejse mellem Østerport og Nykøbing Falster, så tjek lige rejseplanen en ekstra gang, før du tager afsted.

Til og med den 21. december kører der nemlig kun ganske få direkte tog mellem Østerport og Nykøbing Falster.

Det oplyser DSB.

Læs også
Krav om pladsbillet vækker vrede blandt pendlere: - Det burde være gratis
Læs også
Krav om pladsbillet vækker vrede blandt pendlere: - Det burde være gratis

Siden mandag den 13. december har Banedanmark haft sporskifteproblemer i Nykøbing Falster, og det er de problemer, som stadig forårsager aflyste toge.

- Rejsende mod Nykøbing Falster skal i stedet taget regionaltoget til Næstved og der skifte til tog mod Nykøbing Falster, skriver DSB.

- Rejsende fra Nykøbing Falster skal køre til Næstved og der skifte til tog mod København/Helsingør.

Der er desuden indsat supplerende togbusser frem til og med den 21. december mellem Nykøbing Falster og Næstved med stop i Vordingborg undervejs.

Færre regionaltog fra Sorø og Ringsted

Hvis du rejser mellem Sorø eller Ringsted til København, skal du også holde lidt ekstra øje med togtiderne.

Læs også
Mangel på personale får konsekvenser for togdriften på Østbanen
Læs også
Mangel på personale får konsekvenser for togdriften på Østbanen

Flere steder på Sjælland kører der færre regionaltog frem til og med torsdag den 23. december. Det gælder følgende strækninger:

- Østerport – Københavns Lufthavn

- Sorø/Ringsted – Københavns Lufthavn

DSB oplyser, at det skyldes driftsforstyrrelser.

Få dine penge tilbage

Er du mere end 30 minutter forsinket, kan du søge om at få dine penge tilbage.

Hvis du har en orangebillet, kan du benytte den til det første efterfølgende tog.

Bruger du rejsekort, og rejsen bliver dyrere grundet forsinkelsen, kan du henvende dig til Rejsekort Kundecenter.


Nyhedsoverblik