Fredag formiddag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde i Finansministeriet præsentere en bred politisk aftale om den såkaldte ”vinterpakke”. Aftalen indebærer en række initiativer, der tilsammen skal give en håndsrækning til danskere, der er hårdt ramt af de stigende energipriser, som inflationen medfører.
Aftalen blev indgået natten til fredag mellem regeringen og partierne Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.
Vi har jo pengene, vi kan give danskerne
Dansk Folkeparti er med andre ord ikke med i aftalen, der ifølge partiets finansordfører René Christensen valgte at forlade forhandlingerne allerede torsdag eftermiddag.
- Vi meldte fra i går eftermiddags, fordi vi syntes, at vi var så langt fra hinanden. Vi kunne jo godt se, hvor det endte henne, når finansministeriet ikke ville putte flere penge i det, fortæller René Christensen.
Hjælper for få
For René Christensen var forhandlingerne for uambitiøse, fordi han mener, at danskerne bliver stillet for lidt i sigte.
- Det er simpelthen for lille en aftale for at være helt ærlig, og de (partierne bag aftalen, red.) kan ikke være det bekendt. Vi har jo pengene, vi kan give danskerne, siger han.
Med ”pengene” henviser René Christensen til de 18 milliarder kroner, som det forventes, at staten tjener ekstra i momsindtægter næste år.
- De penge skal tilbage til danskerne. Det er danskernes penge. Vi havde ikke budgetteret med dem, og nu kommer de ekstra ind. Vi går jo stadig ned og køber mælk og smør, selvom det er blevet dyrere. 25 procent af det er altså moms, og derfor kommer der 18 milliarder kroner mere ind i kassen. Og så står finansministeren og siger, at hvis vi giver danskerne mere, så koster det velfærd. Det passer ikke, siger René Christensen.
Fokus på gas og træpiller
Det, som Dansk Folkeparti allerhelst så med i aftalen, var, at den del af befolkningen, der fyrer med gas og træpiller ville blive tilgodeset. Det drejer sig om cirka en halv million danskere, hvoraf cirka 400.000 husstande har gas, mens omkring 100.000 danskere fyrer med træpiller.
Problemet med træpiller er, at man ikke kan fjerne eller sænke en afgift på samme måde, som man nu gør med elafgiften. Med træpiller handler det i stedet om, at der ikke er et stort nok udbud på markedet, og derfor stiger prisen.
- Mange af de store fjernvarmemærker har kørt deres lager af træpiller og flis op til over 100 procent – de har simpelthen hamstret. Så vores forslag var, at staten gik ud og sagde til de decentrale værker, at de ikke måtte have en lagerkapacitet på over 80 procent. På den måde ville der jo komme flere piller på markedet, og så ville prisen falde, forklarer René Christensen.
Bifalder sænkelse af elafgift – men den kommer for sent
René Christensen understreger dog, at Dansk Folkeparti er glade for at se, at elafgiften i aftalen bliver sænket til EU’s minimumssats på 0,8 øre per kilowatt-time, som partiet længe har haft et ønske om.
Det er jo i november og december, at det er koldt for pokker
Til gengæld er det ifølge René Christensen ikke godt nok, at ændringen først sker til 1. januar 2023.
- Vi er helt med på, at man ikke kan nå det til oktober, men november og december burde sagtens kunne nås. Og hvis ikke det kan det, så burde vi sige, at det er med tilbagevirkende kraft fra november – det kan sagtens lade sig gøre teknisk. Det er jo i november og december, at det er koldt for pokker.
FAKTA: Elafgiften sænkes kraftigt i inflationshjælpepakke
Børnecheck hæves midlertidigt, og husstande og virksomheder får mulighed for at udskyde dele af energiregning.
Et bredt flertal i Folketinget har fredag præsenteret en aftale, der sikrer inflationshjælp til danskere.
Aftalen, der har fået navnet vinterhjælp, er kommet i stand som følge af de stigende energipriser.
Her er udpluk af aftalen:
- Elafgiften sænkes fra 69,3 øre per kilowatt-time til EU's minimumssats på 0,8 øre per kilowatt-time. Det sker midlertidigt i første halvdel af 2023.
- Børnechecken hæves midlertidigt (engangsydelse) med 660 kroner per barn. Pengene udbetales i januar 2023.
- Der bliver mulighed for en indefrysningsordning for husholdninger og virksomheder. De får mulighed for at indefryse betalingen af den del af regningerne for el og gas, der overstiger priserne per 4. kvartal 2021.
For fjernvarme gælder det, at den del af regningerne, der overstiger fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, kan indefryses.
Indefrysningen gælder for regninger i en periode på 12 måneder, og det indefrosne beløb kan tilbagebetales til energiselskaberne over en periode på fire år. Forinden er der mulighed for en afdragspause på et år. Husholdninger skal betale en rente på to procent for det indefrosne beløb.
- Puljen, der skal hjælpe med at få fjernvarme udrullet til flere husstande, bliver forøget med 150 millioner kroner i år og 100 millioner kroner næste år.
- Der bliver iværksat tiltag, der skal understøtte, at husstande med træpillefyr kan få træforsyninger.
Kilde: Finansministeriet.
Dansk Folkeparti er heller ikke tilfreds med indefrysningsordningen for husholdninger og virksomheder, der tilbyder, at man kan vente med at betale dele af sin elregning til senere.
- Den sætter jo folk i en gældsfælde. Det er måske en hjælp på den korte bane, men i det store hele bliver det jo dyrere for dig, fordi du skal jo betale renter af dem, siger René Christensen.
Samlet set var der altså for mange ting i aftalen, som Dansk Folkepartis finansordfører ikke kunne stå inde for.
- Jeg ville simpelthen ikke kunne stå udenfor glasdøren og sige, at nu har vi lavet en god aftale, hvor vi hjælper danskerne. For nej, vi hjælper kun en lille smule af danskerne med den her aftale, siger René Christensen.