Det lærte vi af stormfloden i 1872 - videnskabsmand samlede data, vi bruger i dag

Efter den store oversvømmelse i 1872 sørgede en videnskabsmand for at indsamle data, der i dag redder liv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvor højt skal et dige egentlig bygges, hvis det skal holde til den værst tænkelige storm?

Svaret er 3,5 meter over dagligt vande. Så højt blev vandstanden ved stormfloden i 1872 nemlig målt.

Stormen dengang kostede 80 danske liv, og et ukendt antal liv på havet og langs kysterne ved skibsforlis - foruden de skader, der skete i vores nabolande.

Stormen rystede hele Danmark, og mens fokus gik på genopbygning og nødhjælp til de hårdt ramte områder, så brugte professoren, naturvidenskabsmanden og stadsarkitekten Ludvig August Colding ugerne og årene efter stormfloden på at indsamle en række informationer om stormen.

Informationer, som i dag danner grobund for stormsikring af diger og bygninger.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ludvig August Coldings indsamlede data sat på et kort.
Ludvig August Coldings indsamlede data sat på et kort.

Data sikrer liv

Ludvig August Colding kom oprindeligt oprindeligt fra Holbæk, men brugte det meste af sit liv på at opbygge det, der i dag er Københavns Forsyning.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ludvig August Colding døde i 1888. Han blev blandt andet oplært af H.C. Ørsted.
Ludvig August Colding døde i 1888. Han blev blandt andet oplært af H.C. Ørsted.

Senest er hans indsamlede data blevet brugt af Peter Fløcke Klagenberg, specialist i NIRAS, til at genskabe vejrforholdene i en vejrmodel, der danner grobund for konstruktionen af diger, der skal sikre byer mod en lignende oversvømmelseskatastrofe med det medfølgende tab af liv og værdier for milliarder af kroner.

- Det er Coldings fortjeneste, at vi kan det. Foruden at vi jo nu kan proppe hans data ind i en computer og rent faktisk genskabe uvejret, siger Peter Fløcke Klagenberg til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under animationen af oversvømmelsen.

Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST.

Slog store storme

Ludvig August Coldings endelige arbejde blev udgivet få år før hans død, og selvom hans data er indsamlet mange år før den digitale tidsalder, er hans data alligevel unik dokumentation om det historiske uvejr.

Selvom vi de seneste år har oplevet oversvømmelser og vand i gader og boliger efter storme som Bodil og Urd, er det ingenting i forhold til i 1872. Faktisk stod vandet en hel meter højere i 1872 end i den store stormflod i 2016.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vandet ved stormfloden i 1872 stod en meter højere end den stormfloden i 2016.
Vandet ved stormfloden i 1872 stod en meter højere end den stormfloden i 2016. Foto: TV2 ØST

Stormen i 1872 regnes i dag som en såkaldt tusindårshændelse - men det vurderes alligevel, at hændelsen har gentaget sig syv gange i historisk tid herhjemme.

Læs meget mere om stormfloden i webdokken om emnet i linket herunder:

Drachman - de strandede på taget - stormflod 1872
Læs også
Den perfekte storm druknede Sydfalster og Lolland
Drachman - de strandede på taget - stormflod 1872
Læs også
Den perfekte storm druknede Sydfalster og Lolland

 


Nyhedsoverblik