Nyhedsoverblik

Det halter med vigtige samtaler i psykiatrien

Overordnet bliver børn og unge behandlet med omsorg og respekt på landets psykiatriske afdelinger.

Det vurderer ombudsmandens Børnekontor efter tilsyn på alle landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvor børn og unge kan være døgnindlagt.

Det skriver Folketingets Ombudsmand i en pressemeddelelse.

Dog halter det med såkaldte eftersamtaler på flere af afdelingerne. En patient, der har været tvangsfikseret, skal tilbydes en eller flere samtaler.

I forbindelse med tilsynsbesøgene bad ombudsmanden om referater fra samtaler efter tvang og magtanvendelser.