Delvis nedlukning af 38 kommuner – få overblik over nye corona-restriktioner her

Faxe, Slagelse og Vordingborg bliver omfattet af den delvise nedlukning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På et pressemøde mandag ved middagstid fortalte statsminister Mette Frederiksen, at 38 af landets kommuner lukkes delvist ned.

Det sker, fordi smittetallet blandt kommunernes borgere er stigende. I den seneste døgn er der registreret yderligere 2046 coronatilfælde i Danmark, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet.

De 38 kommuner inkluderer alle kommuner i Region Hovedstaden undtagen Bornholm, flere kommuner på Sjælland samt Aarhus og Odense.

I det område, TV2 ØST dækker, kommer den delvise nedlukning til at gælde for Slagelse, Faxe og Vordingborg kommuner.

Forsamlingsforbud gælder frem til 28. februar

Brugen af mundbind, et forsamlingsforbud på ti personer og andre restriktioner gælder frem til 28. februar. Disse restriktioner gælder for hele landet.

Det fortæller statsministeren på pressemødet.

Hun opfordrer befolkningen til at gøre alt, hvad den kan for at bidrage til at stoppe coronasmitten i Danmark.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Disse 38 kommuner lukker delvist ned:

  • Albertslund
  • Allerød
  • Ballerup
  • Brøndby
  • Dragør
  • Egedal
  • Faxe
  • Fredensborg
  • Frederiksberg
  • Frederikssund
  • Furesø
  • Gentofte
  • Gladsaxe
  • Glostrup
  • Greve
  • Gribskov
  • Halsnæs
  • Helsingør
  • Herlev
  • Hillerød
  • Hvidovre
  • Høje-Taastrup
  • Hørsholm
  • Ishøj
  • København
  • Køge
  • Lejre
  • Lyngby-Tårbæk
  • Odense
  • Roskilde
  • Rudersdal
  • Rødovre
  • Slagelse
  • Solrød
  • Tårnby
  • Vallensbæk
  • Vordingborg
  • Aarhus

- Ved at blive hjemme frem for at gå ud, så er du med til at bryde smittekæderne. Du er med til at sikre, at folk kan holde jul, siger hun.

- Vi klarede foråret, sommeren og efteråret, og jeg er sikker på, at vi også kommer til at klare vinteren, siger Mette Frederiksen.

Elever i 5. klasse og op efter sendes hjem

Alle offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til, at medarbejderne arbejder hjemmefra, og de ældste elever i folkeskolerne i 38 kommuner skal fra onsdag modtage hjemmeundervisning.

Der er dermed tale om mange tusinde elever. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2019 omkring 120.000 elever i 5. til 10. klasse i de pågældende 38 kommuner.

Læs også
EL, SF og DF vil sende elever på tidlig juleferie
Læs også
EL, SF og DF vil sende elever på tidlig juleferie

Indendørs idræt som for eksempel idrætshaller, svømmehaller og fitnesscentre lukkes også ned i de 38 berørte kommuner.

De nye restriktioner gælder fra onsdag 9. december og foreløbigt frem til 3. januar 2021. Restriktionerne indføres på grund af stigende coronasmitte i flere danske kommuner.

Den professionelle idræt er undtaget de nye restriktioner.

Restauranter og beværtninger lukkes

Restauranter i de 38 kommuner må fra onsdag igen kun sælge take-away. Dermed rammes restaurationsbranchen på ny af restriktioner med det formål at inddæmme smitte med corona.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm fortalte på pressemødet, at hvis man bor i en af de 38 berørte kommuner, så bør man ikke gå på restaurant i en anden kommune.

Det betyder for eksempel, at man ikke bør deltage i indendørs kultur- og fritidstilbud, som at gå i biografen, teateret, fitnesscenteret eller svømmehallen i en anden kommune en ens egen, hvis man bor i en af de 38 berørte kommuner.

Man bør heller ikke tage på café, restaurant eller værtshus eller tage flere fra familien sammen på julehandel i en anden kommune end ens egen, hvis man bor i en af de 38 berørte kommuner.

Tiltagene gælder i perioden fra 9. december 2020 til og med 3. januar 2021.

Sådan skal vi holde jul

Sundhedsstyrelsen fraråder at samles flere end ti til jul, og

hvis man vil synge juleaften, bør man holde to meters afstand eller gå udenfor, anbefaler Sundhedsstyrelsen.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i ny pjece med anbefalinger til at holde jul under coronakrisen.

quote Du kan godt gå rundt om juletræet og synge med dem, du bor sammen med, men du bør holde to meters afstand til andre

Helene Probst, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen.

- Det er vigtigt, at vi også i juletiden holder fast i at undgå smitte, Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i meddelelsen.

- Det kan godt være svært, fordi det er en tid, hvor vi har mange traditioner, som kan være svære at ændre på. Men jeg håber, at man vil lade sig inspirere af de her anbefalinger, så vi kan passe bedst muligt på hinanden.

Det anbefales, at man holder to meters afstand eller går udenfor, hvis der skal synges juleaften.

- Du kan godt gå rundt om juletræet og synge med dem, du bor sammen med, men du bør holde to meters afstand til andre, lyder det i pjecen.

- Hvis I samler flere husstande til juleaften, så overvej om I kan danske om juletræet ad flere omgangen, om I kan skiftes til at synge, eller om I kan nynne.

Læs også
Seneste nyt om coronavirus
Læs også
Seneste nyt om coronavirus

Derudover anbefales det, at man undgår fælles skåle med julesnacks, chips og slik - ligesom man bør stille håndsprit frem og undgå at bruge samme håndklæde.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man foretager sine juleindkøb online. Og at man undgår trængsel i butikkerne ved at udnytte hele åbningstiden og kun handler ind én person ad gangen.

Op til jul anbefales det, at man ønsker hinanden glædelig jul uden at mødes fysisk.

Hvis man alligevel vil mødes med folk uden for husstanden i løbet af december, så er det en god idé at mødes udendørs, lyder det.

Nytårsaften gælder de samme retningslinjer som for julefejringen.

Øget testkapacitet

I lyset af stigningen i det sociale samvær omkring jul og nytår forventes en øget efterspørgsel på COVID-19-testning. Derfor intensiveres testindsatsen, oplyser myndighederne.

For at imødekomme denne efterspørgsel intensiveres testkapaciteten over hele landet. 

Analysekapaciteten udvides også gradvist med 20.000 ekstra tests dagligt i ugerne op til jul.

I uge 51 vil der således kunne foretages 85.000 test om dagen, og i uge 1 forventes det, at der kan foretages 95.000 test dagligt. Hertil kommer en samlet eksisterende kapacitet på omkring 30.000 i det såkaldte sundhedsspor. Det fremgår af coronasmitte.dk.

Testcentrene vil være åbne som normalt hen over jul og nytår, dog som udgangspunkt med åbningstid kl. 9-15 d. 24., 25. og 31. december 2020 samt 1. januar 2021.

Hjælpepakker forlænges

Hjælpepakkerne til erhvervs- og kulturlivet er aftalt forlænget, så de gælder frem til og med 28. februar 2021.

Restriktioner og hjælpepakker følges således ad. For eksempel vil de tvangslukkede dele af erhvervs- og kulturlivet med de eksisterende hjælpepakker få adgang til kompensationsordningerne for selvstændige med videre samt fuld dækning for faste omkostninger og lønkompensation, såfremt de ingen omsætning har i perioden.

Samtidig vil leverandører til tvangslukkede virksomheder, der oplever en omsætningsnedgang på mindst på 30 procent. forbundet med gentagne og direkte transaktioner med de tvangslukkede virksomheder, have adgang til kompensation for faste omkostninger samt via selvstændigordningen.


Nyhedsoverblik