¨

Mest udsatte unge føler sig mindst inddraget i sager med kommunen

Unge, der trives dårligt psykisk, har en psykiatrisk diagnose eller skoleproblemer i form af eksempelvis højt fravær, oplever, at de inddrages mindre i behandlingen af deres egen sag. Foto: Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Unge med dårlig mental trivsel eller mange sagsbehandlerskift føler sig mindre inddraget, når deres sager behandles af myndighederne.

De mest udsatte unge føler sig mindst inddraget, når kommunen behandler deres sag.

Det viser en undersøgelse blandt unge i alderen 12-17 år, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) står bag.

Nogle sagsbehandlere under tidspres prioriterer måske de unge, der er lettest at inddrage

Hans Skov Kloppenborg, chefanalytiker ved Vive

Et spørgeskema er sendt til 5016 repræsentativt udvalgte unge. 46,5 procent har svaret på spørgsmålene, hvilket svarer til lidt over 2300 unge.

I den fremgår det, at unge, der trives dårligt psykisk, har en psykiatrisk diagnose eller skoleproblemer i form af eksempelvis højt fravær, oplever, at de inddrages mindre i behandlingen af deres egen sag.

De på 12-13 år føler sig desuden mindre inddraget end de ældre unge, og piger føler sig generelt mindre inddraget end drenge.

Unge har ret til at blive inddraget

Ifølge serviceloven har udsatte unge ret til at blive inddraget i kommunens behandling af sagen.

Deres holdning skal høres, de skal have indflydelse på beslutningerne, og de skal informeres om deres rettigheder i forhold til sagsbehandlingen.

Chefanalytiker ved Vive Hans Skov Kloppenborg kalder resultatet bekymrende. Undersøgelsen forklarer ikke, hvad der er skyld i forskellene.

Dog har tidligere forskning ifølge chefanalytikeren vist, at unge med mange udfordringer samtidig har færrest ressourcer til at samarbejde med sagsbehandleren.

- Og at nogle sagsbehandlere under tidspres måske prioriterer de unge, der er lettest at inddrage, siger han i en meddelelse.

Også antallet af sagsbehandlere har tilsyneladende en betydning. De, der slet ikke eller få gange har skiftet sagsbehandler, og som ofte er i kontakt med vedkommende, føler sig i højere grad inddraget.

Mange sagsbehandlere

Som det er i dag, kommer skift i sagsbehandler desværre til at betyde, at man starter lidt forfra i sin sag

Ditte Brøndum, næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

To tredjedele af de adspurgte unge har fået ny sagsbehandler mindst én gang inden for de seneste to år. En tredjedel har haft tre eller flere sagsbehandlere i samme periode.

Det kommer ikke bag på Dansk Socialrådgiverforening. Men de mange skift kan få konsekvenser for de unge, vurderer næstformand Ditte Brøndum.

- Man skal fortælle en masse meget personligt til et nyt menneske, og når man er ung og er i det offentlige system, er det typisk, fordi man har oplevet nogle svigt. Så er det ikke nemt at tale med et helt nyt og fremmed menneske.

- Som det er i dag, kommer skift i sagsbehandler desværre til at betyde, at man starter lidt forfra i sin sag, siger hun.

En undersøgelse fra 2018 har ifølge hende vist, at mange socialrådgivere føler sig presset af en for stor sagsbyrde og derfor ikke holder længe i jobbet.

Det skal der gøres noget ved, hvis unge skal opleve bedre stabilitet i processen, mener hun.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App