Danskerne bliver hjemme i vinterferien - det kan ses på vejene

Mange tager i sommerhus i ferien, det giver travlhed på hjemlige veje i weekenden. Ellers bliver der roligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Turen går i år mere til sommerhuse end på skiferie, når vinterferien fredag begynder for mange danskere.

Derfor vil der i weekenden være tidspunkter med mange biler på vejene, lyder det fra Brit Osted Nielsen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Der bliver ikke trafik ned mod grænsen, som vi plejer at se. Mange skal i stedet i sommerhus, så vi vil lørdag se en del trafik, fordi det er skiftedag.

quote Især på vejene mod sommerhusområderne vil der være travlt

Brit Osted Nielsen, vagthavende, Vejdirektoratet.

- Især på vejene mod sommerhusområderne vil der være travlt. Det er især fra Sjælland mod Fyn og Jylland, siger hun.

Det travleste tidspunkt vil være de to lørdage mellem klokken 11 og 14, så man opfordres til at køre uden for dette tidsrum.

Flere vælger dog også helt at blive hjemme på grund af coronasituationen. Og derfor vil det blive en noget mere rolig vinterferie på vejene end normalt.

Vejret kan give udfordringer

Det kan dog skabe trafikale udfordringer, at der i øjeblikket er sne og frost over hele landet.

Derfor skal man køre ekstra forsigtigt, hvis man begiver sig afsted.

- Der bliver selvfølgelig ryddet på vejene, men på de mindre veje går der lidt længere tid, før vi kommer igennem dem alle sammen.

Læs også
Vejret skifter til smukt, solrigt og roligt vintervejr
Læs også
Vejret skifter til smukt, solrigt og roligt vintervejr

- Og det er især i sommerhusområderne, at vejene er mindre, så der skal man være varsom, siger hun.

Brit Osted Nielsen opfordrer til, at man pakker noget varmt at drikke, oplader til telefonen og en skovl, hvis man skulle sidde fast i sneen.

Man kan følge med i situationen på vejene på trafikinfo.dk, i forskellige apps eller på P4 Trafik.

Der er god plads i togene

Det er ikke kun på vejene, at vinterferien ser ud til at blive rolig.

Også i landets tog og i lufthavne ser det ud til at blive en stille uge.

- Vi ser ikke nogen nævneværdig forskel i togene. Det gør vi heller ikke normalt, når der ikke er corona, fordi mange pendlere holder ferie.

quote Vi forventer faktisk færre passagerer end andre uger

Tony Bispeskov, informationschef, DSB.

- Så vi forventer faktisk færre passagerer end andre uger, siger Tony Bispeskov, informationschef i DSB.

Bispeskov understreger, at der fortsat er god plads i togene, hvis man vil rejse. Dog er det stadig et krav at have en pladsbillet i flere tog.

Normalt vil der også være stor interesse for at flyve på skiferie i vinterferien. Men også her kan coronasituationen mærkes.

Læs også
Snevejret er ved at være drevet over – men fygesne skaber glatte veje
Læs også
Snevejret er ved at være drevet over – men fygesne skaber glatte veje

Københavns Lufthavn oplyser, at der stort set ikke er passagerer for tiden. Og det ændrer vinterferien ikke på.

Udenrigsministeriet fraråder lige nu rejser til hele verden. Rejser man alligevel ud, er der krav om test og isolation ved hjemkomst.


Nyhedsoverblik