Danske elever er blevet væsentligt dårligere i skolen

Det er første gang, der ses så store fald i resultater mellem to Pisa-runder. Udvikling ses også i OECD.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De danske skoleelever er gået tilbage i både læsning og matematik.

Det viser resultaterne af den seneste Pisa-undersøgelse blandt 15-årige skoleelever, som er blevet offentliggjort tirsdag.

quote Det er en supertanker at få vendt, det er ikke en speedbåd.

Mattias Tesfaye (S), Børne- og undervisningsminister

For matematik opnår danske elever et gennemsnit på 489 point, hvor det i 2018, hvor den seneste undersøgelse blev foretaget, lå på 509.

For læsning er der sket et fald i det gennemsnitlige antal point fra 501 i 2018 til 489 i 2022.

Signifikante resultater

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har tirsdag formiddag holdt pressemøde om undersøgelsen.

Ifølge Vive er det første gang, der ses så store fald i resultater mellem to runder af Pisa i Danmark.

En del kan tilskrives covid-19, men ikke alt, og derfor må den nedadgående udvikling tages alvorligt.

Læs også
Her er fraværet i skolen højest
Læs også
Her er fraværet i skolen højest

Tesfaye slår fast, at der er tale om markante resultater.

- Det er ikke bare udsving, som ligger inden for den statistiske usikkerhed. Det her, det er signifikante resultater. Dem, der var 15 år i foråret 2022, var dårligere til at læse og lave matematik end de 15-årige var i 2018.

- Hvis jeg er så heldig også at være minister her om tre år, så skal de tal se anderledes ud, siger han.

Både stærke og svage elever bliver dårligere

Vibeke Tornhøj Christensen, som er seniorforsker ved Vive, fortæller, at faldet i Danmark er sket på tværs af elevernes resultater.

- Så både de fagligt svageste og stærkeste er gået tilbage og nogenlunde lige meget. Så det er ikke sådan, at det er de fagligt svageste, der er blevet svagere.

Hovedpointerne fra Pisa-undersøgelsen

  • I alt 81 lande, herunder OECD-medlemslandene og flere partnerlande, er med i Pisa 2022.

  • For de danske elever er den gennemsnitlige score i matematik og læsning gået væsentligt ned sammenlignet med seneste Pisa-undersøgelse fra 2018.

  • Den gennemsnitlige score for matematik er faldet fra 509 i 2018 til 489 i 2022.

  • For læsning er det faldet fra 501 i 2018 til 489 i 2022.

  • Scoren for naturfag er uændret siden sidst. Den ligger på 494 i 2022 mod 493 i 2018.

  • Trods nedgangen ligger Danmark stadig over OECD-gennemsnittet i alle tre fag. For læsning er OECD-gennemsnittet 476 point, for matematik er det 472 og for naturfag er det 485.

  • De danske elever ligger også højt i Norden. Sammen med de finske elever opnår danske elever det højeste gennemsnitlige resultat af alle nordiske lande i matematik.

  • De danske elever scorer på niveau med de finske og svenske, men over de norske og islandske i læsning.

  • Når det kommer til forskellen mellem danske piger og drenge, er pigerne gået mere tilbage end drengene i både læsning, matematik og naturfag.

  • Danmark er også det eneste nordiske land i Pisa 2022, hvor drenge opnår en højere score end piger i matematik og naturfag.

  • Den danske skole er den mest digitaliserede. De danske elever bruger i gennemsnit digitale redskaber i 3,8 timer om dagen til læringsaktiviteter i skolen, hvilket er det højeste tal blandt alle deltagende lande. I OECD som helhed bruger eleverne digitale redskaber to timer i gennemsnit.

  • Tilsvarende svarer 72 procent af de danske elever, at de bruger digitale redskaber i hver time eller næsten hver time. På tværs af OECD-landene er det tal kun 16 procent.

  • Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt brugen af digitale redskaber er god eller dårlig for elevernes faglighed.

    Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, Vive

- Det er en udvikling, som er lidt anderledes for Danmark end for flere af de andre nordiske lande.

Generelt ses udviklingen i OECD som helhed, hvor den gennemsnitlige tilbagegang er på niveau med den danske.

Det tager tid at forandre

Også alle de nordiske lande oplever faldende resultater.

- Det er en supertanker at få vendt, det er ikke en speedbåd. Det tager lang tid at forandre folkeskolen, og det skal det også, for vi har dårlige erfaringer med at behandle det som en speedbåd, siger Mattias Tesfaye.

Læs også
Skole belønnes for at lave helt særlig undervisning
Læs også
Skole belønnes for at lave helt særlig undervisning

Frem mod den næste Pisa-undersøgelse skal der blandt andet fokus på de elever, der klarer sig dårligst i matematik og dansk, påpeger ministeren.

Han peger også blandt andet på lovgivning for antal børn i de mindste klasser og for muligheder for at få udsat skolestart, som formentlig kan træde i kraft næste år.

Bruger halvdelen af dagen foran en skærm

Danske skoleelever adskiller sig særligt fra jævnaldrende i andre lande, når det kommer til brugen af digitale redskaber i undervisningen. Det viser Pisa-undersøgelsen også.

De danske skoleelever bruger i gennemsnit 3,8 timer om dagen foran en skærm, når de er i skole - Det svarer til mere end halvdelen af skoledagen.

Det er det højeste niveau af alle lande, der har deltaget i undersøgelsen.

Læs også
Sofie har ikke haft undervisning i to fag siden november
Læs også
Sofie har ikke haft undervisning i to fag siden november

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener som udgangspunkt, at digitalisering er en god ting.

- Men når det gælder vores børn, skal vi ikke være naive. Eksperterne har alvorlige diskussioner om skærmenes betydning for læring, sundhed og trivsel, siger han i en pressemeddelelse.

Fra Danmark har cirka 7800 elever deltaget. 6200 elever er testet i matematik, læsning og naturfag.


Nyhedsoverblik