Danske brandfolk melder om roligste nytårsdøgn i flere år

I løbet af nytårsdøgnet har der været tre fyrværkeriangreb mod brandfolk, oplyser Danske Beredskaber.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nytårsaften og -nat har været forholdsvis rolig for landets kommunale beredskaber, der har rykket ud 389 gange.

Det viser en opgørelse, som Danske Beredskaber har udsendt tidligt fredag morgen i en pressemeddelelse.

Udrykninger er sket mellem middagstid nytårsaftensdag og klokken 04.00 om morgenen 1. januar.

Det roligste nytår i mange år

Ifølge Danske Beredskaber har de 1800 brandfolk, der har været på arbejde i løbet af nytårsdøgnet, haft "det roligste nytårsdøgn i mange år".

Til sammenligning har de kommunale redningsberedskaber de seneste fire år i gennemsnit haft 507 udrykninger i nytårsdøgnet.

- Vi plejer som tommelfingerregel at sige, at redningsberedskaberne rykker ud 400 gange på en "normal" nytårsaften og -nat.

Læs også
Trods coronarestriktioner:
Flere sigtet for spirituskørsel i julen - næstflest på Sjælland
Læs også
Trods coronarestriktioner:
Flere sigtet for spirituskørsel i julen - næstflest på Sjælland

- I år har derfor været tættere på normalbilledet, end vi har oplevet de foregående fire år, og det er naturligvis meget positivt, siger Isabel Brylov, der er organisationskonsulent hos Danske Beredskaber.

Går i den rigtige retning

Isabel Brylov har ikke umiddelbart et bud på, om de færre udrykning skyldes coronapandemien eller det faktum, at flere har holdt nytår hjemme i år.

- De opgaver, redningsberedskaberne har haft i nytårsdøgnet, har varieret fra bygningsbrande til mindre naturbrande, og som det typisk er nytårsaften, er det fyrværkeri, der relaterer sig til de fleste indsatser, siger Isabel Brylov.

I løbet af nytårsdøgnet har der i år været tre fyrværkeriangreb mod brandfolk. Til sammenligning blev brandfolk angrebet med fyrværkeri 17 gange i løbet af nytårsdøgnet sidste år.

- Det går i den rigtige retning. Vi ville selvfølgelig helst, at der ikke var nogle fyrværkeriangreb mod brandfolk overhovedet, men det er positivt, at beredskaberne i de fleste tilfælde kan få lov til at skabe tryghed og passe deres arbejde, siger Isabel Brylov.


Nyhedsoverblik