Verden over forsøger læger og forskere at finde mulige behandlinger, der kan gavne patienter, der er indlagt med coronavirus.
Et danskledet forskningsprojekt har siden april samlet resultater fra forsøg fra hele verden for at danne et overblik over dokumentationen for behandlingernes effekt.
Først og fremmest med binyrebarkhormon, som klart er den behandling, der ser mest lovende ud
De første resultater viser nu, at der kun er tilstrækkelig evidens for at kunne sige noget om 3 af de i alt 29 potentielle behandlinger, som projektet har samlet forskning om.
To af disse behandlinger viser lovende resultater, mens én behandling ser ud til at kunne skrinlægges.
Det fortæller overlæge Janus Christian Jakobsen, der leder projektet i en forskningsenheden Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet.
- Der er tre behandlinger, som skiller sig ud, siger han.
- Først og fremmest med binyrebarkhormon, som klart er den behandling, der ser mest lovende ud. Det ser ud til at kunne nedsætte dødeligheden for meget syge patienter og nedsætte risikoen for at komme i respirator.
Det er denne behandling, hvor der er bedst dokumentation for effekten. Men selv her mangler fortsat mere forskning, lyder vurderingen.
- Derudover er der lovende resultater ved midlet Remdesivir, som ser ud til at nedbringe tiden, der går, før man får det godt igen, efter man er blevet syg. Men her er der større problemer med evidensen, siger han.
Malariamidddel har ingen effekt
Malariamidlet Hydroxyklorokin ser omvendt ikke ud til at have effekt på coronapatienter. Og evidensen er ret god for at kunne drage den konklusion, viser studiet.
Men studiets mest centrale konklusion er til gengæld klokkeklar:
- Der er akut behov for mere viden, siger Janus Christian Jakobsen.
Der er akut behov for mere viden. Der er brug for mere forskning, før vi kan udtale os med mere sikkerhed
- Der er brug for mere forskning, før vi kan udtale os med mere sikkerhed. Selv for binyrebarkhormon mener vi, at der er brug for mere forskning.
Gruppen af forskere bag projektet kommer fra både ind- og udland. Holdet består af eksperter fra Danmark, Sverige, Canada og Grækenland.
Poul Due Jensens Fond, som er hovedejer af Grundfos-koncernen, har afsat 2,9 millioner kroner til projektet.
Forskningsprojektets foreløbige konklusioner er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos Medicine.