Danmarks største idrætsfestival - 20.000 deltagere klar til Landsstævne

1.500 glade gymnaster her fra regionen tog i dag turen til Svendborg for at deltage i DGIs Landstævne, der fortsætter frem til søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er masser erfaring at trække på, når Maribo Vikings ruller soveposerne ud og puster luftmadrasserne op til en forlænget weekend til DGIs Landstævne. 

- Jeg har været med seks gange i det hele, fortæller formand for Maribo Gymnastikforening Anita Munk.

quote Det er rigtig rart at lave gymnastik, men det vigtigste er simpelthen det sociale

Anita Munk, formand, Maribo Gymnastikforening

Første gang Anita Munk deltog var i 1981. Det år blev DGIs Landstævne afholdt i Slagelse, og det år var det noget helt andet end gymnastikken, der gjorde indtryk hos gymnasterne.

- Jeg kan huske, at det var et frygteligt dårligt vejr, og det var smattet over alt på teltpladsen, siger Anita Munk og fortsætter:

- Jeg kan huske, at jeg havde købt nye kondisko, og dem kunne jeg smide ud, da jeg kom hjem, for de var totalt ødelagt, men det var en supersjov oplevelse.

Og sådan er det med Landsstævnet, uanset om det er i Slagelse eller Svendborg som i år.

Oplevelserne står nærmest i kø for de over 20.000 deltagere, der i løbet af de næste fire dage skal lave gymnastikopvisninger og dyrke et væld af andre sportsgrene.

Anita Munk var første gang med til DGIs  Landstævne i 1981.
Anita Munk var første gang med til DGIs Landstævne i 1981. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Masser af efterskoleelever

5.700 af dem er efterskoleelever. De tyvstartede Landstævnet i mandags, og de har travlt med at øve sig til det store afslutningsshow.

Eleverne fra Sorø Gymnastikefterskole er også mødt op til Landstævnet, og mange af dem er med for første gang.

- Jeg tror, det fedeste er at være sammen med min skole og bidrage til sådan en fed opvisning, der kommer. Det er en mulighed, som man ellers ikke får lov til at prøve, siger Filippa Lysemose, der går i 10. klasse på Sorø Gymnastikefterskole, og kammeraten Viktor Reinholdt Petersen istemmer:

- Det er solen og vejret, og der er så mange mennesker på én gang, det er virkelig fedt med sommerstemning og så mange unge.

Der er masser af gymnastik på programmet over de næste par dage. I alt er 20.743 tilmeldt Landstævnet.
Der er masser af gymnastik på programmet over de næste par dage. I alt er 20.743 tilmeldt Landstævnet. Foto: Rasmus Sinding, Sorø Gymnastikefterskole

30 procent af deltagerne til Landstævnet er under 25 år, og tælles efterskoleeleverne med, så er halvdelen af deltagerne 23 år eller yngre.

Filippa Lysemose synes noget af det fedeste er at være sammen og bidrage til sådan en fed opvisning.
Filippa Lysemose synes noget af det fedeste er at være sammen og bidrage til sådan en fed opvisning. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
Viktor Reinholdt Petersen glæder sig til at optræde, men han synes især, Landstævnet er fedt på grund af det sociale.
Viktor Reinholdt Petersen glæder sig til at optræde, men han synes især, Landstævnet er fedt på grund af det sociale. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Men der er også dem, hvor alderen på dåbsattesten er lidt højere.

Maribo Vikings glæder sig også til at optræde på lørdag, men det er nu ligeså meget hyggen, de er kommet for.

- Det er rigtig rart at lave gymnastik, men det vigtigste er simpelthen det sociale, vi har her. Det er i hvert fald derfor, jeg tager med, siger Anita Munk.

Læs også
DGI og kommuner vil tilbyde leg og aktiviteter til ukrainske flygtningebørn
Læs også
DGI og kommuner vil tilbyde leg og aktiviteter til ukrainske flygtningebørn

Det store Landsstævne fortsætter til og med på søndag.

Næste gang gymnasterne mødes til DGIs Landsstævne er i 2025, hvor arrangement bliver afholdt i Vejle.





Nyhedsoverblik