Danmark lander aftale om kameraovervågning af fiskefartøjer

Danmark er efter forhandlinger i Bruxelles klar til at indføre kameraovervågning af både ved fiskeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter forhandlinger natten til onsdag i Bruxelles har fiskeriminister Mogens Jensen (S) landet en aftale, hvor Danmark som det første land i Europa indfører elektronisk monitorering af fiskeriet i stor skala.

Det oplyser han i en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Fiskeriministeren har siden mandag været involveret i forhandlinger om fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

- Aftalen som sådan er fornuftig, siger Mogens Jensen.

- Det har været afgørende for os i den danske regering at sikre, at forvaltningen af fisk skulle blive mere bæredygtig og samtidig sikre kvoter på et niveau, hvor der stadig kan finde fiskeri sted.

quote Det er den helt rigtige vej, hvis vi ønsker et mere bæredygtigt og grønt fiskeri

Mogens Jensen (S), fiskeriminister

- Nu har vi sikret, som det måske vigtigste punkt for Danmark, at der stadig er en beskeden bifangstkvote af torsk i Kattegat, så fiskerne fortsat kan fange jomfruhummer, som er det helt store fiskeri i Kattegat, siger han.

Bliver indført i Kattegat

Den elektroniske overvågning bliver indført i bundtrawlfiskeriet i Kattegat, og den kommer ifølge fiskeriministeren forventet til at omfatte mellem 120 og 150 bundtrawlere.

Internationale eksperter har anbefalet, at man næste år slet ikke må fange torsk i Kattegat.

Det ville imidlertid betyde, at man ville blive nødt til at lukke ned for fiskeriet af jomfruhummer i Kattegat, hvor torsk er en uundgåelig bifangst.

Klintholm Havn
Læs også
Fiskeriformand: Stramme kvoter kan give dødsstød til lokale fiskerihavne
Klintholm Havn
Læs også
Fiskeriformand: Stramme kvoter kan give dødsstød til lokale fiskerihavne

Danmark har derfor besluttet at følge en anbefaling fra EU-Kommissionen, der fastlægger en bifangstkvote på 130 tons torsk i Kattegat.

Heraf vil de 80 tons komme fra dansk fiskeri.

- Samtidig med, at vi har sikret den kvote, går vi nu forrest i Europa og indfører elektronisk monitorering af fiskefartøjer, så vi langt bedre kan kontrollere, hvilke arter, der bliver fanget, og hvilken størrelse, de har, siger Mogens Jensen.

- Det sikrer en langt bedre forvaltning af fiskeriet, og på sigt giver det os også bedre muligheder for at bestemme og fastslå, hvilken udvikling der er i bestandene.

- Så det er den helt rigtige vej, hvis vi ønsker et mere bæredygtigt og grønt fiskeri, siger fiskeriministeren.

Sikrer, at torsk ikke smides ulovligt ud

Hos Danmarks Naturfredningsforening er der ikke tilfredshed med den samlede aftale for fiskeri i de danske farvande.

- Fiskebestandene i de danske farvande er i årtier blevet overfisket. Derfor havde vi naturligvis håbet, at det ville lykkes at nå målet om et bæredygtig fiskeri i 2020. Det når vi ikke. Og igen har EU-landene ikke fulgt forskernes rådgivning.

- Og det er selvfølgelig skuffende, at regeringerne samlet set ikke har taget tilstrækkelig hensyn til de pressede fiskebestande, siger præsident Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

Sildekoner
Læs også
Danske fiskere: Fortsat fiskeri i Østersøen er nødvendigt
Sildekoner
Læs også
Danske fiskere: Fortsat fiskeri i Østersøen er nødvendigt

Hun ser dog et lyspunkt i, at Danmark indfører den elektroniske monitorering.

- Vi havde håbet, at EU-landene havde fulgt forskernes rådgivning om et fuldstændigt stop for fangst efter Kattegat-torsken.

- Men når det ikke lykkedes, er vi glade for at regeringen nu indfører kameraovervågning, så vi sikrer, at der ikke smides torsk ulovligt ud, siger Maria Reumert Gjerding.


Nyhedsoverblik