Vi er blevet markant bedre til at forebygge rygning

Hvis færre danskere skal begynde at ryge, skal priserne på cigaretter op, mener Kræftens Bekæmpelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tobaksvarer er røget ned under disken. Cigaretpakkerne er blevet neutrale. Og så er der indført røgfri skoletid i hele landet.

De seneste to år har budt på flere tiltag, der skal gøre det mindre tillokkende at ryge. Og det kan forklare, at Danmark siden 2020 - sammenlignet med resten af Europa - er blevet bedre til at forebygge rygning.

quote Vi er dog ikke i mål

Niels Them Kjær, Kræftens Bekæmpelse

Det fortæller projektchef Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse.

- Vi er dog ikke i mål, understreger han.

Ifølge en undersøgelse fra den europæiske paraplyorganisation Association of European Cancer League ligger Danmark på en 13.-plads, når man sammenligner indsatsen mod rygning i 37 lande.

Tilbage i 2020 landede Danmark i en tilsvarende undersøgelse på en 29.-plads. Danmark er dermed sprunget 16 pladser frem på europæisk plan, når det handler om at forebygge rygning.

Højere priser for cigaretter

Hvis Danmark skal rykke op i toppen af listen, er der tre tiltag, som bør indføres, mener Niels Them Kjær.

- Det er markant højere priser, flere røgfrie miljøer, og sidst men ikke mindst skal vi have nogle målrettede kampagner, siger han.

Ranglisten laves på baggrund af de enkelte landes indsatser på seks områder.

Læs også
Det kan snart være slut med smøgerne i Slagelse Kommune
Læs også
Det kan snart være slut med smøgerne i Slagelse Kommune


Det handler om prisen på tobak, udbredelsen af røgfrie miljøer, offentlige udgifter til kampagner mod rygning, begrænsning af markedsføring, advarsler på tobakspakkerne og offentlig hjælp til rygestop.

I toppen af ranglisten ligger Storbritannien, Irland og Frankrig.

Det skyldes især, at prisen på tobak er høj i forhold til borgernes købekraft. Desuden har de tre lande omfattende røgfri miljøer.

Der er ifølge Niels Them Kjær ikke tvivl om, at det har haft en effekt, at man i Danmark har flyttet tobakspakkerne ned under disken i butikkerne, har gjort pakkerne neutrale og har forbudt rygning i skoletiden.

Læs også
Flertal vil forbyde rygning i skoletiden - både for elever og ansatte
Læs også
Flertal vil forbyde rygning i skoletiden - både for elever og ansatte


Tiltagene blev vedtaget som led i en handleplan mod rygning af et flertal i Folketinget i 2019 og indført i 2020.

- Når vi ser på salget af cigaretter, faldt det markant i 2020 sammenlignet med 2019. Vi har også set, at andelen af unge rygere er faldet markant fra 2017 til 2021, siger Niels Them Kjær.

- Så jeg mener, at vi har set en effekt af handlingsplanen.


Nyhedsoverblik