Det sker sent torsdag eftermiddag efter et møde med repræsentantskabet i Danish Crown, som har vedtaget ændringer i selskabets vedtægter.
Mindst et medlem af formandskabet skal fremover være eksternt, og formandsposten kan varetages af et eksternt bestyrelsesmedlem, skriver Danish Crown på sin hjemmeside.
Tidligere havde den kriseramte slagterikoncern to bestyrelser, en drifts- og en ejerbestyrelse.
Det er i forbindelse med vedtagelsen af vedtægterne torsdag blev skåret ned til en bestyrelse, hvis fokus udelukkende skal være på driften og ikke ejerspørgsmålet.
Danish Crown har nedsat et udvalg, der skal finde frem til de fem eksterne medlemmer, som repræsentantskabet skal indstille og godkende.
Danish Crown, der er ejet af 5700 svineproducenter i fællesskab, er presset af faldende afregningspriser på svin.
Det har blandt andet ført til en beslutning om at lukke slagteriet i Ringsted, der beskæftigede 1200 ansatte.