Coronakrisen har tvunget os hjem - hobbyprojekter boomer

Lego, diamantmaling, stenkunst, vægttab og renovering. Det er bare nogle af de projekter, vi har kastet os over under coronanedlukningen. Kreativiteten blomstrer igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Isolation, afstand og hjemmearbejde.

Coronavirus har tvunget mange af os til at være mere hjemme end nogensinde før. Fra at have en travl og stresset hverdag har mange af os fået meget mere tid. Nogle har kedet sig bravt, mens andre er gået i gang med puslespil, surdej og strikketøj.

Så er der også dem, som har genopfundet gamle dyder, opfundet helt nye projekter eller kommet i tanke om glemte hobbyer.

Michael Lysemose fra Slagelse har genopfundet sin barndomsinteresse for Lego, da han fandt sønnens gamle legetøj i kælderen. Nu er han i gang med at vaske, sortere og bygge flere hundrede kilo lego.
Michael Lysemose fra Slagelse har genopfundet sin barndomsinteresse for Lego, da han fandt sønnens gamle legetøj i kælderen. Nu er han i gang med at vaske, sortere og bygge flere hundrede kilo lego. Foto: Privatfoto

Michael Lysemose fra Slagelse har fundet sønnens gamle Lego frem og har suppleret med cirka 200 kilo, som han er gået igang med at sortere og bygge. 

- Min søn blev 18, og han har ikke leget med Lego i mange år, og så har det stået i kælderen lige siden. Så havde vi lidt tid i overskud på grund af coronavirus – man kan jo ikke gå ud og spise én gang om ugen, som man plejer eller hver 14. dag, som vi måske gjorde. Så fandt jeg det frem, og så gik jeg i gang med at vaske det først og sortere, siger Michael Lysemose.

- Han havde 100 færdige sæt, som jeg nu sorterer og er i gang med at bygge. Det er et større projekt, for man gør det ikke bare på én weekend.

Michael Lysemose har mange kilo Lego stående i kælderen, som han er gået i gang med at sortere og bygge. Foto: Privatfoto.
Michael Lysemose har mange kilo Lego stående i kælderen, som han er gået i gang med at sortere og bygge. Foto: Privatfoto. Foto: Privatfoto

Michael Lysemose er selv vokset op med Lego og har nu genfundet interessen.

- Nu er det blevet udvidet lidt. Så køber jeg brugt Lego på Facebook eller Den Blå Avis. Jeg køber også nyt Lego, siger han.

- Mig og min svoger har købt 72 kilo sidst, som vi har delt lidt op. Det har grebet om sig, mere end jeg havde planlagt fra starten.

Den nye interesse for Lego får også hevet Michael Lysemose op af sofaen:

- Det er sjovt at bygge – og afstressende, synes jeg. Man bliver flyttet lidt væk fra fjernsyn, tablet og iPad, så man laver noget andet, end at sidde og kigge ind i en skærm.

Pernille laver stenkunst og naturmalerier

Pernille Bo Pedersen fra Skælskør har udnyttet den ekstra hjemmetid til at finde sin kreative side frem:

- Jeg er begyndt at lave stenkunst, som kan hænge både inde og ude. Er også begyndt at sælge mine billeder, som jeg laver af materialer, der primært er fundet på stranden eller i skoven.

Pernille Bo Pedersen fra Skælskør er begyndt at lave stenkunst under coronanedlukningen. Foto: Privatfoto.
Pernille Bo Pedersen fra Skælskør er begyndt at lave stenkunst under coronanedlukningen. Foto: Privatfoto. Foto: Privatfoto

Camilla Johansen fra Vordingborg har brugt den ekstra tid under corona-nedlukningen til at tabe sig.

- Et kæmpe vægttab på 74 kilo og klar til og bekæmpe verden, skriver hun til TV2 ØST.

Camilla Johansen fra Vordingborg har gennemgået et vægttab på 74 kilo. Foto: Privatfoto.
Camilla Johansen fra Vordingborg har gennemgået et vægttab på 74 kilo. Foto: Privatfoto. Foto: Privatfoto

Camilla Hansen fra Faxe har udnyttet tiden til at være kreativ, så hun har kastet sig over diamantmaling. I stedet for at male med farver, ‘maler’ man med diamanter på sit lærred.

- Jeg er gået med på bølgen og er startet med diamond painting, trods jeg også har arbejdet hele tiden, men det er godt afstressende, og hyggeligt, skriver hun. 

Flere af TV2 ØST's brugere af gået igang med diamantmaling. Blandt andet Camilla Hansen fra Faxe. Foto: Privatfoto.
Flere af TV2 ØST's brugere af gået igang med diamantmaling. Blandt andet Camilla Hansen fra Faxe. Foto: Privatfoto. Foto: Privatfoto

Nichlas Sørensen fra Store Merløse har brugt den ekstra tid på at kaste sig over tastaturet.

- Jeg har udgivet to digtsamlinger 😊 På trods min ordblindhed, skriver han til TV2 ØST.

Nichlas Sørensen fra Store Merløse er nu lykkedes med at udgive to digtsamlinger, selvom han er ordblind. Foto: Privatfoto.
Nichlas Sørensen fra Store Merløse er nu lykkedes med at udgive to digtsamlinger, selvom han er ordblind. Foto: Privatfoto. Foto: Privatfoto

Brian Thomsen fra Nakskov er gået i gang med et lidt anderledes hobbyprojekt, end mange andre. Han er startet med at lave modelbyggerier fra tiden under Anden Verdenskrig.

- Har længe overvejet at starte på modelbyggeri, og da covid-19 satte en stopper for mange aktiviteter, kastede jeg mig ud i at bygge modeller og dioramaer, med temaet Anden Verdenskrig.

Brian Thomsen fra Nakskov er gået i gang med at lave modelbyggerier fra tiden under Anden Verdenskrig. Foto: Privatfoto.
Brian Thomsen fra Nakskov er gået i gang med at lave modelbyggerier fra tiden under Anden Verdenskrig. Foto: Privatfoto. Foto: Privatfoto

Lotte Vodstrup fra Ringsted har gennemgået en større forandringsproces med sin krop. Hun har nemlig tabt sig 80 kilo.

- Jeg har under denne corona-lockdown startet op med at være online coach, så jeg har cirka 1200 følgere på Facebook og 150 følgere på Instagram, skriver hun til TV2 ØST.

- Jeg skal snart ind og have fjernet hud.

- Jeg har KOL, så da jeg hørte at landet ville lukke ned, tænkte jeg, "ok du kan gå to veje: enten kan du sætte dig i sofaen eller også kan du kæmpe videre og hjælpe andre", for jeg vidste jo om nogen, hvordan det er at tage på, så jeg fik faktisk bygget mit job op som online coach under denne coronavirus.

Lotte Vodstrup fra Ringsted er inden for det seneste år startet op som online coach, efter hun har tabt sig 80 kilo. Foto: Privatfoto.
Lotte Vodstrup fra Ringsted er inden for det seneste år startet op som online coach, efter hun har tabt sig 80 kilo. Foto: Privatfoto. Foto: Privatfoto

Nyhedsoverblik