Cirkus Arena undgår erstatning til ukrainsk cirkusartist

Cirkus Arena bliver ikke stillet til ansvar for det udstyr, der kostede en cirkusartist en brækket nakke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En sensommeraften i 2018 hang Tetiana Korenieva med hovedet nedad under en cirkusforestilling, da hendes stålkabel knækkede.

Hun brækkede nakken efter at være faldet otte meter ned og har siden kæmpet for at få erstatning af Cirkus Arena, som hun på daværende tidspunkt lavede cirkusnumre for.

quote Vi er meget skuffet over resultatet

Søren Kroer, artistens advokat

Fredag er Cirkus Arena blevet frifundet for at skulle betale hende erstatning, da Retten i Næstved ikke mente, at cirkusset skulle stilles til ansvar for det udstyr, der forårsagede ulykken.

Det fremgår af afgørelsen, at Cirkus Arenas udstyr havde været i forsvarlig stand. Men ulykken skyldtes alene, at det stålkabel, som Tetiana Korenieva selv havde ansvaret for at kontrollere, knækkede. Det fastslår dommen.

Tetiana Korenieva, cirkusartist
Læs også
Brækkede ryggen efter styrt - cirkusartist lægger sag an mod Cirkus Arena
Tetiana Korenieva, cirkusartist
Læs også
Brækkede ryggen efter styrt - cirkusartist lægger sag an mod Cirkus Arena

Retten har heller ikke ment, at Cirkus Arena kunne betegnes som Tetianas arbejdsgiver, fordi hun var ansat i den ukrainske cirkusvirksomhed Bingo Circus Theatre, som det pågældende år var hyret til at bidrage med to numre under forestillingerne i Danmark.

Derfor havde Bingo Circus Theatre og Korenieva selv ansvaret for det udstyr, der skulle bruges under hendes egne numre.

Advokat: - Vi er meget skuffet over resultatet

Hendes advokat, Søren Kroer, kan på nuværende tidspunkt ikke sige, om de vil anke sagen.

- Vi er meget skuffet over resultatet, og nu vil vi se, om vi kan skaffe økonomiske midler til at anke og prøve sagen igen, siger han.

De har fire uger til at finde den økonomiske finansiering, hvis de vil føre sagen videre.

cirkus_arena_digibillede.jpg
Læs også
Cirkusartist styrtede til jorden - er stadig indlagt
cirkus_arena_digibillede.jpg
Læs også
Cirkusartist styrtede til jorden - er stadig indlagt

Erstatningen, som den ukrainske akrobat har følt sig berettiget til, er for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste samt varigt mén og tabt erhvervsevne.

Ud over nakken brækkede Korenieva også hoften, og en arterie i venstre side af halsen blev punkteret.

Tetiana Korenieva fik bevilget fri proces til sagen, så hun skal ikke betale sagsomkostninger.


Nyhedsoverblik