Byger og torden sætter ugens vejr i gang med et brag

Sol og temperaturer over 20 grader indleder ugen, hvis begyndelse dog også ledsages af tordenvejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ugen starter ud med et brag.

Bogstaveligt talt og i overført betydning.

Mandag og tirsdag står nemlig ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til at byde på sol med temperaturer over 20 grader.

Men på grund af højtliggende skyer kan man dog også forvente byger og tordenvejr.

- Både mandag og tirsdag kan vi opleve byger - specielt i aften og i nattetimerne. De kan være intense med tordenbrag, siger vagthavende meteorolog ved DMI Marie Timm.

Starter vestpå

Først på dagen kan forventes enkelte byger langs Vestkysten og Jammerbugten.

Nedbørsområdet kommer fra sydvest på grund af den varme og fugtige luft, som er over Danmark i øjeblikket.

Fra mandag vil de bevæge sig yderligere ind over landet.

De ledsages af en svag til jævn østlig vind, som ved Vestkysten dog drejer mod nord og tiltager til frisk eller hård vind.

Læs også
Skypumpe spottet nær færge - derfor ses fænomenet nu
Læs også
Skypumpe spottet nær færge - derfor ses fænomenet nu

I løbet af natten når de Sjælland, hvor temperaturerne falder til mellem 9 og 15 grader.

Men de gør det samtidig med hast, hvorfor det bliver en kort fornøjelse for de tørstige marker og haver.

- Resten af uge ser fornuftig ud med overvejende tørvejr, siger Marie Timm.

Temperaturerne kan lokalt blive op mod 24 grader.

Masser af sol

Onsdag kan dog være en undtagelse.

- Der er spænding i vente onsdag, hvor vinden tager til i det nordvestlige hjørne, siger Marie Timm.

Men generelt er hendes konklusion klar:

- Solen får rig plads til at lege.

Læs også
Skyfænomen kunne ses fra hele Sjælland - her er forklaringen
Læs også
Skyfænomen kunne ses fra hele Sjælland - her er forklaringen

Frem mod weekenden er usikkerheden tilbage, men der er grund til at have høje forventninger, hvis man spørger meteorologen.

- Når man kigger på det, ser det stadig ud til, at vi ligger i sol med tørvejr og lune temperaturer, siger hun.

- Vi har lidt flere skyer i weekenden, og der kan godt komme lidt smådryp.


Nyhedsoverblik