Borgere får nej til lån på grund af postnummer – nu vil erhvervsministeren indsamle erfaringer

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har oprettet en mailadresse til at samle erfaringer om huslån på landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I landdistrikterne oplever nogle danskere, at postnummeret står i vejen for et lån, men der findes ikke tal, som viser hvor mange danskere, der får afslag i banken på grund af postnummeret.

quote Det er jo med til at få sådan et område til at blomstre

Mads Damgaard, forpagter, Pitstop Idestrup

Derfor har Erhvervsministeriet nu oprettet en mail, hvor danskerne kan dele deres historier. 

- Det er et rigtig, rigtig alvorligt problem, jeg synes grundlæggende, at det er uretfærdigt, hvis man oplever, at det er ens postnummer, der afgør om man kan låne, eller at man ikke kan, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Artiklen fortsætter under billedet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil undersøge, om det er sværere at låne penge til boliger i landkommunerne. Du kan skrive til erhvervsministeren på e-mailen lpl@em.dk
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil undersøge, om det er sværere at låne penge til boliger i landkommunerne. Du kan skrive til erhvervsministeren på e-mailen lpl@em.dk Foto: TV2

Lokale ildsjæle ender med dyre lån

I Kettinge på Lolland har en frivillig forening rejst en million kroner til at drive en købmandsforretning i byen, hvor brugsen lukkede i november sidste år.

Men for at få det hele til at løbe rundt har de brug for et lån på 700.000 kroner. Det forsøgte de frivillige at få gennem to forskellige kreditforeninger, men det lykkedes ikke.

- Så vi endte med at få et lån i Lolland Bank, og det er jo et banklån, som jo er en hel del dyrere end et kreditforeningslån, fortæller Troels Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kettinge Brugs lukkede i november, men frivillige driver den videre 
Kettinge Brugs lukkede i november, men frivillige driver den videre  Foto: TV2 ØST

Også Kaj Jørgensen fra Idestrup på Falster kender til den problematik. Her var det penge til at istandsætte en bygning, som blandt andet huser byens ungdomsklub, der ikke kunne lånes.

I begyndelsen af 2020 viste det sig nemlig, at ejendomsmæglerens vurdering af huset og bankens vurdering af huset var markant forskellige.

- Der kom en mand ude fra vores pengeinstitut, og han vurderede vores ejendom her til 650.000 på trods af, at vi har haft en lokal ejendomsmægler til at vurdere den til 2,5 millioner, fortæller Kaj Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kaj Jørgensen foran Pitstop i Idestrup på Falster.
Kaj Jørgensen foran Pitstop i Idestrup på Falster. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Priserne kan blive sat i vejret

Mads Damgaard, der forpagter caféen Pitstop Idestrup, der ligger i den samme bygning som ungdomsklubben, er frustreret over situationen.

Han er bange for at ende med et lån, der er så dyrt, at priserne i caféen bliver nødt til at blive sat i vejret.

- Vi bor jo i et område med mange ældre, og de skal jo også have mulighed for at komme ud og spise en gang i mellem, siger han.

Bankerne og kreditinstitutterne er nødt til at begynde at låne penge til foreninger, der skaber liv i landdistrikterne, mener Mads Damgaard.

- Det er jo med til at få sådan et område til at blomstre, siger han.

Finans Danmark: - Der er strukturelle udfordringer 

Bankerne og realkreditinstitutternes interesseorganisation Finans Danmark understreger, at realkreditten yder lån i alle dele af Danmark, og at antallet af nye lån til ejerskifte af erhvervsejendomme i første halvår af 2020 er steget med 10 procent i landdistrikterne. 

quote Vi har oplevet, at der var en bank, der sagde, at de ikke ville låne ud til huskøb på Lolland

Johnny Rasmussen, ejendomsmægler, Nakskov.

Men der er stadig problemer. I et skriftligt svar til TV2 ØST skriver Finans Danmark følgende:  

- Der er strukturelle udfordringer i landdistrikterne, men det handler ikke om finansiering, det konkluderer flere undersøgelser. Det handler blandt andet om den centralisering af offentlige arbejdspladser, der er sket over tid, og faldende befolkningstal. De udfordringer kan ikke løses ved, at realkreditten tager flere risici. Det vil være at gamble med den høje sikkerhed i realkreditten, og det er netop den sikkerhed, der giver de lave renter til boligejere og virksomheder. 

Forskelligt fra område til område

Home Nordfalster oplyser, at det især var et problem at låne penge til private huskøb omkring Gedser og Stubbekøbing under finanskrisen, men at ejendomsmæglerne i dag ikke oplever, at der er de samme problemer med at låne penge til huskøbet på Falster.

Det er der til gengæld på Lolland, fortæller Ejendomsmægler Johnny Rasmussen fra Nakskov.

- Vi har oplevet, at der var en bank, der sagde, at de ikke ville låne ud til huskøb på Lolland, fortæller han.

Derfor er Johnny Rasmussen glad for, at erhvervsministeren nu vil se på problemstillingen.

- Jeg har selv prøvet at være i dialog med kreditforeningerne, men de siger, at det er lige så dyrt for dem at lave små lån, som at lave store lån, så derfor vil de ikke låne penge ud til de billige huse, fortæller ejendomsmægleren.

Han har et forslag til, hvad man kunne gøre for at sikre, at man også kan låne til et billigt hus på Lolland.  

Bisserup forsamlingshus
Læs også
Stor fest i Bisserup og Kettinge – borgere køber brugs og forsamlingshus
Bisserup forsamlingshus
Læs også
Stor fest i Bisserup og Kettinge – borgere køber brugs og forsamlingshus

- Man kan jo bare gøre det, at hvis husene koster mellem 400.000 og 500.000, så kan man få et lån på 20 år, og hvis det koster mellem 300.000 og 400.000, så kan man få et på 10 år, siger han.

Du kan skrive til erhvervsministeren på e-mailen lpl@em.dk


Nyhedsoverblik