Borgere får frit lejde for at aflevere peberspray

Frit lejde i to måneder hos politiet til ejere af peberspray, som nu igen forbydes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra i dag er det forbudt at bevæbne sig med peberspray, og nu får folk mulighed for at komme af med sprayen hos politiet.

I februar og marts tager politiet imod peberspray, og i denne overgangsperiode er det lovligt at transportere redskabet. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

"Transporten skal ske direkte fra hjemmet til nærmeste afleveringssted, og der vil ikke kunne gøres andre ærinder under transporten," lyder det formanende fra Rigspolitiet.

Læs også
Hækkerup vil rulle lov tilbage og forbyde peberspray i hjem
Læs også
Hækkerup vil rulle lov tilbage og forbyde peberspray i hjem

Fra 1. april er det kun særligt udsatte personer, som må have en spray i tasken eller lommen. Det kan for eksempel være mennesker, der er indblandet i æresrelaterede konflikter, og som er risiko for at blive overfaldet.

Det var i 2019, at det blev lovligt at købe peberspray, men ordningen har ifølge den socialdemokratiske regering, som også i sin tid stemte imod lovliggørelsen, ikke været nogen succes.

Tværtimod har der været en stor stigning i antallet af sager om ulovlig indførsel af peberspray, har justitsminister Nick Hækkerup (S) sagt.


Nyhedsoverblik