Boliglån med variabel rente er igen mest udbredt

Efter to år, hvor boliglån med fast rente har været mest populære, er lån med variabel rente tilbage i toppen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange boligejere har udnyttet de stigende renter til at konvertere deres realkreditlån og på den måde skære i restgælden.

I 2022 omlagde boligejerne realkreditlån for næsten 375 milliarder kroner hvilket er det næsthøjeste beløb siden statistikkens begyndelse i 1995. Det viser nye tal fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.

Ifølge Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, har 140.000 boligejere konverteret deres lån i de første ni måneder af 2022.

Tvangsauktioner
Læs også
Færre borgere måtte sende huset på tvangsauktion i 2022
Tvangsauktioner
Læs også
Færre borgere måtte sende huset på tvangsauktion i 2022

40 procent af dem har valgt at bytte en fast rente ud med en variabel rente og sammenlagt er de variabelt forrentede lån vokset med 149 milliarder kroner. Det er ifølge Brian Friis Helmer den største stigning i 12 år.

- Det er en ganske mærkbar udvikling, som på sigt har potentialet til at påvirke robustheden på boligmarkedet, skriver han i en kommentar til tallene.

Variabel rente er mest populær

Nu udgør lån med en variabel rente 53,2 procent af det samlede udlån og har altså igen indtaget pladsen som det mest udbredte realkreditlån.

Det er to år siden boliglån med fast rente blev det mest udbredte realkreditlån.

Selv om der har været stor aktivitet i bruttoudlånet, der både omfatter nye lån og konverteringer, er den samlede gæld ikke vokset. Den er derimod faldet en lille smule.

- Samtidig er boligmarkedet gået tre-fire gear ned, og det er ligeledes med til at sætte en markant bremse i udlånsvæksten.

- Den ekstremt begrænsede kreditvækst er med til at mindske sårbarheden på boligmarkedet i en tid, hvor priserne peger ned, skriver Brian Friis Helmer.

Brændeovn
Læs også
Inflationen rammer hårdt: - Når vi løber tør for brænde, ved jeg ikke, hvad vi gør
Brændeovn
Læs også
Inflationen rammer hårdt: - Når vi løber tør for brænde, ved jeg ikke, hvad vi gør



Nyhedsoverblik