Børn og unge inviteres til at vise corona-hverdag kreativt

Kulturregion Storstrøm inviterer børn og unge i seks kommuner til at vise deres coronahverdag på kreativ vis. Det hele bliver klippet til små film.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen venner i frikvartererne, ingen fritidsaktiviteter efter skole og i det hele taget en helt anderledes hverdag.

Sådan er realiteten for børn og unge i Danmark lige nu, og sådan har den været ad flere omgange det seneste år, hvor coronarestriktioner har vendt op og ned på det meste.

quote Vi vil prøve at give dem en mulighed for at vise hinanden, hvad de sidder og tænker

Sigrid Abrahamsen, projektleder, MinCoronaBobbel

Nu inviteres børn og unge mellem 3 og 15 år i storstrømsområdet til at skildre deres tanker om og oplevelser med corona og lockdown i en tegning, en video, et billede eller noget helt fjerde.

Det er Kulturregion Storstrøm, et kultursamarbejde mellem kommunerne Faxe, Stevns, Vordingborg, Næstved, Guldborgsund og Lolland, som har taget initiativ til projektet ’MinCoronaBobbel’, og håbet er, at mange børn og unge vil sende materiale ind, som så vil blive klippet sammen i små film.

- Vi vil prøve at give dem en mulighed for at vise hinanden, hvad de sidder og tænker og så lave en fælles fortælling, forklarer Sigrid Abrahamsen, der er projektholder og leder på Talentskolen i Næstved samt Billedskolen Storstrøm.

Hvis man ønsker at sende sit bidrag til ’MinCoronaBobbel’, skal man sende det til mincoronabobbel@gmail.com. Laver man video, må den ikke vare længere end 30 sekunder, og uanset hvad man laver, må man ikke vise mennesker på billeder eller i video - heller ikke sig selv.

Man kan blive inspireret af videoen øverst i artiklen, der er lavet af en håndfuld børn og unge som eksempel.

Artiklen fortsætter under billedet.

I video-eksemplet, som Kulturregion Storstrøm har fået nogle børne og unge til at lave, er der blandt andet brugt Legofigurer til at vise, hvordan afskærmning mellem mennesker er blevet en del af hverdagen.
I video-eksemplet, som Kulturregion Storstrøm har fået nogle børne og unge til at lave, er der blandt andet brugt Legofigurer til at vise, hvordan afskærmning mellem mennesker er blevet en del af hverdagen. Foto: Kulturregion Storstrøm / Filmfabrikken Møn

Lokal filmskole klipper

De forskellige bidrag ender hos filmskolen Filmfabrikken Møn, hvor de vil blive sat sammen til små film på 3-5 minutter.

- Det kan være, at nogle er gode til at lave små ’stop motion-film’, og andre kan sende en tegning ind eller en lydfil eller måske en collage. Vi æder nærmest det hele, siger Jeppe Jungersen, der er lærer på Filmfabrikken Møn.

- Jeg tror, vi vil prøve at blande det, så det bliver en kakofoni af bidrag, der alt sammen bidrager til at sige ”se, hvor forskellige vi er, men vi har alle sammen en oplevelse af at være i vores coronaboble”, fortsætter han.

Læs også
Museum søger minder - coronakrisen skal huskes i eftertiden
Læs også
Museum søger minder - coronakrisen skal huskes i eftertiden

På filmfabrikken er de også ramt af coronarestriktioner, hvilket vil sige, at deres ugentlige undervisningshold med unge filminteresserede foregår online. Men planen er, at de også bliver inddraget i udfærdigelsen af de små film.

- Jeg kan jo vise dem nogle af bidragene, og så kan de komme med gode idéer, og så kan jeg udføre det, siger Jeppe Jungersen.

Både positive og negative sider

Egentlig er en coronaboble en betegnelse for den begrænsede gruppe af mennesker, man vælger at have tæt kontakt med under pandemien, men med ordet som projektnavn, anskuer Sigrid Abrahamsen det med en mere poetisk tilgang.

- Corona er efterhånden et tarveligt ord, man er træt af, hvor boble er lidt sødt og har noget poetisk, noget flygtigt, og kan blæse afsted i den frihed, vi ikke selv har. Så det er sådan en lidt sjov sammensætning, siger Sigrid Abrahamsen, der fortæller, at 'MinCoronaBobbel" bevidst er stavet, som det udtales, for at give det et mere legende udtryk. 

Artiklen fortsætter under billedet.

- Corona er efterhånden et tarveligt ord, man er træt af, hvor boble er lidt sødt og har noget poetisk, noget flygtigt, og kan blæse afsted i den frihed, vi ikke selv har. Så det er sådan en lidt sjov sammensætning, siger Sigrid Abrahamsen, der er projektholder.
- Corona er efterhånden et tarveligt ord, man er træt af, hvor boble er lidt sødt og har noget poetisk, noget flygtigt, og kan blæse afsted i den frihed, vi ikke selv har. Så det er sådan en lidt sjov sammensætning, siger Sigrid Abrahamsen, der er projektholder. Foto: Kulturregion Storstrøm / Filmfabrikken Møn

Sigrid Abrahamsen åbner også op for, at hele følelsesspektret er velkomment. Lige fra frustration eller ensomhed til de positive sider ved at være meget hjemme for tiden.

Læs også
Hverdagen set fra børnenes perspektiv - lokal coronasang hitter
Læs også
Hverdagen set fra børnenes perspektiv - lokal coronasang hitter

Og ligesom det gennemgående har været tilfældet under coronapandemien, så ændrer ’spillereglerne’ sig hele tiden. Siden MinCoronaBobbel blev sat i søen, har folkeskoleelever til og med 4. klasse fået lov til at komme i skole igen fra 8. februar.

- Projektet er et statusbillede, og selvom de må komme afsted igen, så er det jo stadig fanget i de her bobler, og der vil være mange regler for dem i skolen i forhold til at være sammen med andre. Og alt andet er jo stadig lukket ned omkring dem, lyder det fra Sigrid Abrahamsen.

Bidrag skal være sendt ind til mincoronabobbel@gmail.com senest den 28. februar, og de små film vil løbende blive klippet sammen og lagt ud på hjemmesiden www.ungdommensdokumenta.dk. 


Nyhedsoverblik