Børn afleverer malerier til dronningen – Susåskolen havde tegnet Kählervase

I dag modtog dronningen 98 malerier fra skolebørn over hele landet. 10 elever var udvalgt til at overrække malerierne - to af dem er fra Susåskolen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en dag lidt ud over det sædvanlige.

3a og 3b følger spændt med mens de kan se to af deres klassekammerater ankomme til Christiansborg.

quote Jeg håber, hun synes, det er pænt. Det kommer jo til at hænge det i over 100 år

Isabella Dara, 3a Susåskolen

For fire måneder siden malede elever i tredje klasse i landets 98 kommuner billeder til dronningen i anledningen af hendes fødselsdag. Nu er et enkelt maleri fra hver kommune udvalgt og skal overrækkes til Hendes Kongelige Højhed.

Men inden ferniseringen kunne gå igang skulle alle på plads. Det hele blev nemlig transmitteret live på TV2.

Artiklen fortsætter under billedet.

TV2 sendte live tirsdag formiddag, da eleverne skulle overrække malerierne til Dronning Margrethe.
TV2 sendte live tirsdag formiddag, da eleverne skulle overrække malerierne til Dronning Margrethe. Foto: TV2

Man skal huske ikke at sige ”dig” men ”de”

Det er Isabella Dara fra Susåskolen, der har været med at male det udvalgte maleri som dronningen  skal se.

- Jeg håber, hun synes, det er pænt. Det kommer jo til at hænge det i over 100 år, siger Isabella Dara til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Isabella Dara fra 3a på Susåskolen, afdelingen Herlufmagle, var én af de børn, der i dag fik lov til at møde dronningen.
Isabella Dara fra 3a på Susåskolen, afdelingen Herlufmagle, var én af de børn, der i dag fik lov til at møde dronningen. Foto: TV2

Isabella Dara skal sammen med hendes to klassekammerater fortælle dronningen om billedet. Derfor var der også lidt ekstra nervøsitet.

quote Man skal huske i hovedet, at man ikke må sige ”dig” – man skulle sige ”de”

Isabella Dara, 3a Susåskolen

- Man skal huske i hovedet, at man ikke må sige ”dig” – man skulle sige ”de”. Man skal ikke sige ”du”, der skal man sige ”dem”.

Det endte med at blive en sand fødseldagsfejring med både flag og fællessang, hvor der blev sunget ”Danmark gennem 1.000 år” med Sigurd Barrett.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var med stor spænding, at flere af landets elever fra 3. klasse i dag skulle møde dronningen.
Det var med stor spænding, at flere af landets elever fra 3. klasse i dag skulle møde dronningen. Foto: TV2

Dronning vild med Kählervase

Men nu skal spændingen ikke trækkes længere end nødvendigt. Nu skulle susåskolen vise deres kunst frem.

- Det her er det maleri, vi har lavet, og vi har blandt andet lavet en Kählervase og nogle masker, fordi hun godt kan lide teater, siger Vega Amelung.

Vordingborg Kommune
Læs også
98 børn har tegnet billede af deres by - se din kommunes vartegn her
Vordingborg Kommune
Læs også
98 børn har tegnet billede af deres by - se din kommunes vartegn her

Artiklen fortsætter under billedet. 

Eleverne fra 3. klasse på Susåskolen havde tegnet den beørmte Kählervase og nogle masker, fordi dronningen godt kan lide teater.
Eleverne fra 3. klasse på Susåskolen havde tegnet den beørmte Kählervase og nogle masker, fordi dronningen godt kan lide teater. Foto: TV2

Og noget tyder på at maleriet faldt i majestætens smag.

- Det er virkelig, virkelig morsomt lavet. Det er en god idé med Kählervasen, synes jeg. Rigtig sjov, siger Dronning Margrethe.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er en god idé med Kählervasen, synes jeg. Rigtig sjov, siger Dronning Margrethe.
Det er en god idé med Kählervasen, synes jeg. Rigtig sjov, siger Dronning Margrethe. Foto: TV2

Isabella: Det er ikke noget, man lige oplever hver dag

Der var altså ikke noget at være nervøs over for Isabella Dara selvom hovedet var fyldt med ”dem” og ”de” og man måske glemte det enkelt gang.

- Jeg tror ikke, hun hørte det. Det er en hemmelighed mellem os.

quote Det er en god idé med Kählervasen, synes jeg. Rigtig sjov

H.M. Dronning Margrethe 2.

Det gik alligevel over al forventning.

- Det har været meget spændende, og det var rart, for det er ikke noget, man bare lige oplever, siger Isabella Dara.

Dronningen: - Tak for en fantastisk gave

Susåskolen fik altså ønsket hendes majestæt tillykke med et højt hurra.

Kære Dronning. Tillykke med fødselsdagen.

Og det bliver nok ikke en gave dronningen glemmer lige foreløbig.

Du er en fantastisk dronning, fordi de gør sådan nogle gode ting for Danmark. Tillykke med fødselsdagen. Hurra.

Det virkede da også som om, Hendes Majestæt var godt tilfreds med dagen, du den var ovre.

- Tak for en fantastisk gave. Alle de mange billeder, alle de kommuner, og alle de mange børn, der har været med til at lave dem. Det er jeg virkelig rørt over og virkelig glad for. Jeg håber, alle har haft det sjovt med at lave dem, og at vi kan se tilbage på alt et med fornøjelse og glæde, sagde Dronning Margrethe.


Nyhedsoverblik