Bilist fik tæsk og blev truet på livet af hætteklædte mænd

På Slagelsevej i Kalundborg blev tre mænd så vrede over, at de ikke kunne overhale en anden bil, at de overfaldt bilisten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag aften skete der en voldsom hændelse på Slagelsevej ud for Engvej i Kalundborg, der førte til vold i trafikken.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Her endte tre utålmodige mænd med at tildele en bilist knytnæveslag, fordi de blev vrede over, at de ikke kunne overhale.

quote Det er absolut ikke hverdagskost med sager af så voldsom karakter

Charlotte Tornquist, kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi

Klokken 19.24 kørte en 22-årig mand fra Kalundborg sammen med sin kæreste ad Østre Havnevej, da en rød Volvo kørte ud fra en tankstation og kørte lige bag ved deres bil.

Parret fortsatte ad Slagelsevej mod syd, og den røde Volvo kørte meget tæt bag ved deres bil, som om den gerne ville overhale, men ikke kunne komme til det på grund af modkørende trafik.

Parret blev truet på livet

Ved en buslomme ud for Engvej kørte den 22-årige ind til siden for at lade Volvoen komme forbi. Volvoen kørte dog ikke forbi, men standsede ud for parret ved buslommen.

Chauffør i særtransport
Læs også
Træt af tilråb og fuck-fingre: Vi passer jo bare vores arbejde
Chauffør i særtransport
Læs også
Træt af tilråb og fuck-fingre: Vi passer jo bare vores arbejde

Tre ophidsede personer steg ud, tildækkede ansigterne med deres hættetrøjer og tildelte bilisten flere slag igennem den åbne siderude. Mændene truede også parret på livet, før de gik tilbage til deres bil. 

De tre mænd beskrives som:

A: Ikke etnisk dansker af udseende, 20 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk med accent, Iført: Sort hættetrøje, sorte bukser, sneakers
 

B: Ikke etnisk dansker af udseende, 180 cm, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk med accent, Iført: Sort hættetrøje trukket op om hovedet og op om næsen, Bevæbning: Et bronzefarvet knojern.
 

C: 20 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk med accent, Iført: Grå bluse, mørke bukser, sneakers


Kilde: Midt- og Vestsjællands Døgnrapport

Blev tilset på skadestuen

Den 22-årige og den røde Volvo satte i gang samtidig, hvorunder den 22-åriges bil stødte ind i den røde Volvo, så den fik skader bagpå. Volvoen kørte herefter fra stedet i retning mod Kalundborg. Den 22-årige fik ingen alvorlige skader ved overfaldet, men blev tilset på skadestuen.

Læs også
Pas på min far: Trafikvreden går hårdt ud over vejarbejdere
Læs også
Pas på min far: Trafikvreden går hårdt ud over vejarbejdere

Politiet ser på sagen med stor alvor.

- Det er absolut ikke hverdagskost. Det er specielt at man tildækker sig før, man optræder sådan her, siger Charlotte Tornquist, kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet søger vidner

Politiet efterforsker nu sagen om det grove overfald og søger i den forbindelse vidner.

- Vi håber på, at der er nogle borgere, der bemærker den her bil, fordi han efterfølgende rammer den her bil, da den kører væk fra stedet, siger Charlotte Tornquist, kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Vi håber på, at der er nogle borgere, der bemærker den her bil

Charlotte Tornquist, kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi

- Hvis der er nogle borgere, der ser en rød Volvo med nogle skader bagpå, så har det vores interesse at finde frem til, hvad det er for en bil, og hvem der ejer den.

Borgere, som har set en rød Volvo med skader på bagenden, eller som kan komme med oplysninger om bilen eller de tre beskrevne personer, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Vejvrede er et stigende problem

Vrede på vejen er et stigende problem. Mens en fjerdedel af bilisterne her i regionen har råbt ad eller givet den midterste langefinger til en anden bilist, har hver tredje været udsat for vejvrede.  

Det viser en undersøgelse fra 2019 foretaget af Rådet for Sikker Trafik og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 

Undersøgelsen giver ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle trafikanter reagerer med vejvrede i trafikken, men når man spørger personer, der siger, at de har udøvet vejvrede, svarer 57 procent, at det var fordi, at de blev forskrækket over en anden trafikants adfærd.   

- Det er heldigvis ikke hverdagskost med sager af så alvorlig karakter, som den her, men de popper op en gang imellem. Det er nogle sager, som vi ser på baggrund af folks frustration netop over, hvordan andre kører i trafikken, siger kommunikatinsrådgiver hos politiet, Charlotte Tornquist.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er vejvrede et stort problem, fordi det øger risikoen fra trafikulykker. Undersøgelser viser, at bilister, der udviser vejvrede, har større chance for at blive involveret i en ulykke end andre bilister.


Nyhedsoverblik